top of page

”Ødelagte kar” – ”genoprettelse af verden”

Writer's picture: Asher IntraterAsher Intrater


Bibelens historier svinger på forskellige tidspunkter i to forskellige retninger for nationen Israel: spredning og samling. Det er et meget fremtrædende aspekt af jødisk tankegang, som ikke findes ofte i den kristne eller sekulære litteratur.


Det jødiske syn på ”frelse” har været beskrevet på hebræisk som ”galut” og ”geulah”– גלות וגאולה (eksil og frelse). Frelse, samling til landet Israel, etablere et israelitisk rige og Messias’ komme – det er alt sammen forbundet.

I den bibelske historie er der eksil fem gange:

  1. Egypten – kortvarigt på patriarkernes tid

  2. Assyrien – de nordligste stammer på Hizkijas tid

  3. Babylon – det judæiske rige på Jeremias’ tid

  4. Persien – fortsættelse af det babyloniske eksil

  5. Rom – 2000 års hovedeksil indtil den moderne zionisme.

En af grundene til mønstret med eksil og tilbagevenden er, at Guds Rige både er israelitisk og internationalt.


Hvert eksil skete på højdepunkterne for de nævnte imperier. I hvert tilfælde var der en mulighed for en positiv velsignelse af nationen, eller en negativ dom, som var af-hængig af deres relationer til de israelitiske ”flygtninge.”

  1. Egypten blev verdens største imperium på Josefs tid (1. Mosebog) og efterføl-gende ødelagt på Moses’ tid (2. Mosebog).

  2. Assyrien blev verdens største imperium lige efter dets omvendelse på Jonas’ tid (Jonas 3) og derefter ødelagt, da de angreb Jerusalem (Esajas 37).

  3. Babylon var det største rige på jorden på Daniels tid.

  4. Persien var det største imperium på Mordokajs og Esters tid efter næsten at have fundet sit endeligt på Hamans tid.

  5. Rom kontrollerede det sydlige Europa, da Paulus’ apostolske mission spredtes i området.

Dette profetiske mønster er så udtalt, at evangelierne siger, at Yeshua måtte gå i et symbolsk eksil i Egypten som barn og vende tilbage for at kunne opfylde det israelske folks pagtmæssige historie. Matthæus 2:14-15. ”Fra Egypten kaldte jeg min Søn.” (Se Hoseas 11:1).


Det 2000 år lange eksil op til nutiden sker under ekspansionen af den internationale ekklesia, mens evangeliet spredes rundt om i verden. Genoprettelsen af Israel peger mod det sidste stadium af processen frem mod Messias’ komme for at etablere Guds Rige på jorden.


Mellem ødelæggelsen af Jerusalem i år 70 e.Kr. og tiden for Holocaust var det jødiske folks største tragedie eksilet fra Spanien i 1492 ved højdepunktet for inkvisi-tionen. Da Spanien var det primære center for jødisk liv, kultur og population i dette århundrede, nåede traumet kosmiske proportioner.


Jødisk religiøs litteratur begyndte at søge efter åndelig betydning af eksilerne. Hvor-dan kan en god og almægtig Gud, som har en pagt med det jødiske folk, tillade så-danne katastrofer? De begyndte at søge efter et skjult, guddommeligt formål i selve eksilet.

Det var på dette tidspunkt, især i de mystiske skrifter af Rabbi Luria (1534-1572) i Safed, at ideen om ”shevirat ha kelim” שבירת הכלים og ”tikkun haolam” תיקו העולם blev populære. Disse kan oversættes til ”ødelægge karrene” og ”genoprette verden.”


Mens disse begreber blev skrevet uden nogen reference til Den Nye Pagt, er der en overraskende parallel til apostlen Peters syn på ”genoprettelse af alle ting” (Ap. Gerninger 3:21) og til apostlen Paulus’ syn på podning af internationale kristne på ”oliventræet” i Romerbrevet 11:17-24. (Vi tog navnet på vores tjeneste Tikkun Global fra referencen i Ap. Gerninger 3:21 og Revive Israel fra Romerbrevet 11:26).


En underliggende lighed mellem det lurianske mystiksyn og Den Nye Pagts apostol-ske syn indeholder et frelsende formål i ødelæggelsen og en spredning af det jødiske folk.

I synspunktet med ”ødelæggelse af karrene” ses det jødiske folk som et lerkar, der er splintret (en reminiscens af Jeremias 19). I lerkarret var der lys, og lyset blev spredt med de knuste skår i millioner af små ”gnister” (sammenlign Gideons kar i Dommerbogen 7:16-20 og nationernes lys hos Esajas 42:6, 49:6).


Ideen var, at disse gnister ville tiltrække og samle andre gnister blandt nationerne, hvorefter skårene ville blive samlet og sat sammen igen sammen med lyset på en bedre måde end før.


Dette er et parallelt koncept til evangeliet, der spredes til nationerne (Ap. Gerninger 1:8). Myriader af hedninger kommer i frelsens lys, hvilket fører frem til ”hedninger-ne fuldtalligt…” og til ”hele Israel vil blive frelst” (Romerbrevet 11:25-26), som vil omfatte Større rigdom for verden” og endda ”opstandelse fra de døde” (Romer-brevet 11:12, 15).


Ødelæggelse og katastrofe blandt det jødiske folk vil føre til frelse for nationerne, og da vil det jødiske folk blive genoprettet. Dette er mystikkens syn på ”ødelagte kar” og ”genoprettelse af verden”. Dette syn er i Den Nye Pagt inkorporeret i evangeliets missionsbefaling, kirkens enhed, verdensvækkelse og ultimativt i Yeshuas anden komme.

Den Nye Pagt indeholder en positiv rolle for hedningerne (ethnos). De vil sprede budskabet om Messias og også være en del af spredningen af frelse til det jødiske folk ved en gudelig form for ”Jalousi” (5. Mosebog 32:21 – kin’ah קניאה, Romerbre-vet 11:14 – parazeloo).


Personlig anvendelse


I alle disse temaer er der også en personlig opbyggelig lektie. I vore liv, familier og menigheder er der ofte en periode med ødelæggelse og spredning, som senere fører til en bedre og renere afslutning.


Der er et guddommeligt formål og logik bag disse katastrofer, hvor et større og bedre gode vil blive synligt senere. Til enhver drøm og vision er der død og ”født på ny.” Måtte Gud give os mere tro, håb og udholdenhed til at vække det, der er skjult for os i perioder med frygtelig pinefuld spredning og lidelse.

bottom of page