Elias og udbrændthed

Udbrændthed anses for ”en grad af fysisk eller følelsesmæssig udmattelse på grund af igangværende stress.” (1) Folk, som drives frem vil ofte til sidst møde en grad af udbrændthed. Man giver simpelthen for meget ud i forhold til, hvad man har, og man efterlades med forarmede resurser til eget mentale og åndelige helbred. Vi tænker på udbrændthed, som noget der ikke særlig behandles i Bibelen, men det er fordi, vi ikke søger efter det. Vi ser det hos David, hos Job og Moses. Se hvordan Moses taler til Herren.

”Alene kan jeg ikke klare hele dette folk; det er for stor en byrde for mig. Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke.” (4. Mosebog 11:14-15)

Elias led af udbrændthed

Men lad os vende os til historien om Elias og Jezabel. I 1. Kongebog kapitel 18 ser vi vores profet spille højt spil. Efter hans profetier om tørke, som har varet tre og et halvt år, sender Herren ham for at konfrontere kong Ahab og befaler ham at samle de 850 falske profeter på Karmels Bjerg. Læg mærke til hvor frimodig Elias er. Han er ikke bange for at konfrontere kongen over en magtfuld nation.

Derefter er der en drabelig konfrontation mellem Guds eneste profet og de 850 falske profeter. I kender historien. De falske profeter kan ikke få deres guder til at svare, hvorefter Yahwes profet beder til himlen, og Gud svarer med ild. De falske profeter, som havde bedraget Israel, blev slået ihjel. Hans bøn er værd at læse. Tænk på, at han var omgivet af 850 mennesker, som ønskede hans død. Israels folk ser på for at afgøre ”er Yahweh Gud eller Baal?” Det almindelige menneske ville krumme sig sammen i frygt, men vores profet er rede.

Da ofringen skulle ske, trådte profeten Elias frem og bad: ”Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte.” Da faldt Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet, og stenene og jorden, ja, selv vandet i renden slikkede den op. (1. Kongebog 18: 36-38)

En åndelig vækkelse sker i Israel. ”Da hele folket så det, kastede de sig ned og sagde: ’Det er Herren, der er Gud!’” (1. Kongebog 18:39)

I serien af kraftfulde begivenheder drager Elias op på Karmelbjerget og beder om regn. Da himlen blev grå og sort, fyldtes han med overnaturlig kraft til at løbe de mange kilometer til Jezreel. Ahab tilbagelagde samme rejse i en vogn, men Elias slog ham ved at løbe.

Historien tager en drejning

Efter alle disse store sejre måtte Elias føle sig ovenpå. Jeg kender bestemt den store følelse efter en sejr, og jeg er sikker på, at er der mange af jer, der gør. Da Ahab rapporterede til dronningen (deres ægteskab var lidt problematisk), blev Jezabel rasende over det, der var sket. Hun sendte en besked til Elias og fortalte ham, at han var ”en død mand.” ”Guderne ramme mig igen og igen, om jeg ikke den dag i mor-gen skal gøre det samme med dig, som du har gjort med dem.” (1. Kongebog 19:2)

På baggrund af alt vi har læst indtil nu, og hvis vi læste fortællingen for første gang, ville vi antage, at Elias ville konfrontere Jezabel. Vores historie tager imidlertid en dramatisk og uventet drejning på dette tidspunkt. Bibelen fortæller os, at Elias var bange og løb for sit liv.

”Tag mit liv!”

Hvis jeg ikke selv havde oplevet udbrændthed, ville jeg ikke have lagt mærke til det hos Elias. Men han havde alle de klassiske tegn på en, som har brugt sig selv for meget og nået det punkt, hvor han ikke kunne bevæge sig frem. Han er åndeligt og følelsesmæssigt udmattet. Han oplever alvorlig situationsmæssig depression (Hans depression er ikke kemisk relateret, men opstår ud fra hans livsstil.)

Det er ikke ukendt efter store sejre at gennemleve en slags dæmoniske angreb. På en måde hjælper dette med at holde os ydmyge og huske på, at alt, vi gør, er resul-tat af Guds nåde. Men udbrændthed er mere end et dæmonisk angreb. På en måde er det værre, fordi vi har autoriteten til at irettesætte djævelen. Udbrændt er, hvad din krop gør, på samme måde som en bil gør, når den mangler olie. Den låser af og siger: ”Jeg er færdig.” Man kan skælde ud hele dagen, men det vil ikke have nogen effekt.

Lad os se på, hvordan profeten reagerer på dødstruslen i kapitel 19:

1. Han er bange (vers 3).

2. Han stikker af (vers 3).

3. Han efterlader sin tjener i Beersheva (en ørkenby i det sydlige Israel) (vers 3).

4. Han isolerer sig selv og drager alene ud i ørkenen. (Vers 4).

5. Han beder Gud om at slå han ihjel! Vers 4

6. Indser sin menneskelighed – ”Jeg er ikke bedre end mine forfædre” (vers 4).

7. Han er håbløs.

Igen, hvis du aldrig har lidt af denne type udbrændthed, er historien chokerende. En dag nedkalder han ild fra himlen og befrier Israel for de falske profeter og bringer åndelig fornyelse. Blot få dage senere beder han Gud tage hans liv. Han vælter sig i selvmedlidenhed.

Hvordan tjener Gud ham

Hvis du oplever dig selv i situationen, har jeg gode nyheder til dig. Det kan føles som en livstidsdom, men det øjeblik du adresserer problemet, vil du opleve, at du vender tilbage til det normale.

Du skal lægge mærke til, hvordan Gud hjælper ham:

1. Han falder i søvn (vers 5)

2. En engel berører ham – jeg vil formode, at der var en slags indgydelse af åndeligt liv (vers 5)

3. Han får mad (vers 6)

4. Han spiser og drikker og falder i søvn igen (vers 7)

5. Englen berører ham igen og giver ham mad igen (vers 7)

6. Gud giver ham overnaturlig styrke til en 40 dages rejse (vers 8)

Barnes og Comfort siger i deres kommentarer: ”Gud ved, hvornår Han skal besvare klager og hvornår ikke – undertiden har vi alle brug for en god lur og noget at spise.” (2). Jeg ville tilføje, at der er en kombination af, at Gud møder hans fysiske behov og hans åndelige behov. Jeg betragter denne 40 dages rejse som en sabbat. Det var tid for ham at forny sine kræfter i Herren og få en fysisk hvile og næring. ”Han blev ikke straffet for sin udbrændthed,” skriver Betsy St. Amant Haddox, ”Gud tog sig af ham og fortsatte sit forehavende.”

På samme måde som Gud sørgede for hans fysiske og åndelige behov, var hans sammenbrud ikke et spørgsmål om fysisk udmattelse, men også om et voldsomt åndeligt angreb. Jezabel og den dæmoniske magt bag hende var kraftfuld.

Jeg havde en periode i tjenesten, hvor jeg oplevede en række utrolige sejre. Det var så fantastisk, at jeg satte mig tilbage og forundredes over Guds nåde. Jeg var klog nok til at vide, at det ikke var på grund af min visdom og evner. Ikke desto mindre nød jeg at være den person, som Gud brugte. Frugten var forbløffende. Og når folk så det og bad mig gøre mere, sagde jeg ja. På den ene side vidste jeg, at jeg gjorde for meget, men jeg nød det stadigvæk. Det så ud til, at Gud velsignede tingene – lige indtil jeg havde mit Eliasøjeblik.

Når det rammer dig, rammer det hårdt. Én dag går alting fint. Den næste dag kan du ikke skelne højre fra venstre. Det mindede mig i høj grad om min menneskelighed og mit behov for at passe på mig selv, hvis jeg skal være noget godt for andre. For men-nesker som drives frem, ligesom mig, er udbrændthed en fælde, man let falder i. En af passagerne, som sprang op for mig, var fra Jakobsbrevets kapitel 5: ”Elias var et menneske under samme kår, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem.” (Jakobsbrevet 5:17-18).

Det er første del – ved dagens slutning var Elias stadig kun menneskelig. Ja, han var i Guds hænder for at gøre store og mægtige ting, men han levede i et menneskeligt legeme med begrænsede evner. Han havde brug for sabbatshvile. Han måtte væk fra sin tjeneste en tid. Men efter disse 40 dage ser det ud til, at han er klar til at komme tilbage. Når man gennemlever udbrændthed, tror man, at nu er ”legen” slut. Man oplever så megen ængstelse og depression, at man aldrig vil blive den samme igen. Hvad ellers kunne drive en stor profet til at bede Gud tage hans liv? Her er de gode nyheder: Det går over. Det er ikke en livstidsdom.

Der er imidlertid skridt, man skal tage.

1. Man skal væk fra ængstelsen.

2. Man har brug for en periode væk fra det, som er så overvældende.

3. Man har brug for åndelig og mental rådgivning.

4. Man skal genopbygge sit liv, hvor man var uden at skulle gøre alting for alle andre.

5. Man skal lære at sige nej (og ikke føle sig skyldig derved.)

6. Man har brug for en hvileferie.

7. Man skal dele sine byrder med andre.

Elias oplevede nogle af disse ting. Han rådgiver er Gud den Almægtige. Han få 40 dages ferie til Horeb, som refererer til Sinaj Bjerg. Mange forskere ser Elias som den anden Moses ifølge Barnes (se note 4). Som vi påpegede tidligere, oplevede Moses også at være udbrændt. Det er ikke tilfældigt, at Gud tager Elias på en 40 dages rejse til det sted, hvor Gud mødte Moses i 40 dage – Sinai Bjerg.

Elias får den tiltrængte hvile og god mad. Og ved slutningen af kapitlet er han klar til at komme tilbage. Men nu, hvor han kan se klart, er han i stand til at sende sine be-klagelser tilbage til Gud. Og han er ved at få sig en trofast hjælper i Elisa.

Vær aldrig bange for at klage til Gud. Moses (se ovenfor), David og Elias klager alle til Gud på et tidspunkt, og det kan være meget sundt. Mark Chironna skriver i sin fan-tastiske bog ”On the edge of hope” (på kanten af håb): ”Når dine bekymringer synes umulige at bære, er det hverken forkert eller dårligt at sætte ord på dem overfor Ham. Salmerne lærer os at gøre præcist det, ligesom Job.” (3).

Den veludhvilede og velnærede Elias beder om forståelse:

”Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.” (I. Kongebog 19:10).

Derefter fortsætter Herren med at bruge ham i tjenesten, men anderledes end med Moses. ”Elias forventedes at skulle vente på Yahwehs tilstedeværelse på Sinaibjer-get, som Moses havde gjort det. Men denne gang var Yahweh ikke i vinden, i jord-skælvet eller ilden, men snarere med en ”stille stemme.” Det kunne være, at Herren sagde: ”Indtil nu har I kendt mig som én der svarer med ild, men i dine sidste år skal du kende mig som den blide, der elsker dig.”

En del af at komme over udbrændthed er at se Gud, som Han i virkeligheden er. Jo mere vi forstår Guds natur, jo sundere er vi og værdifulde for alle omkring os.

Og så sendte Gud ham af sted med adskillige opgaver, bl.a. for at salve hans erstatning Elisa. I mange år så jeg dette som en afvisning af Elias. Dette er faktisk det dominerende synspunkt blandt forskere. Det, at han ikke konfronterede Jezabel fik Gud til at erstatte ham med Elisa. Jeg ser meget anderledes på det nu. For det første fortsætter Elias sin tjeneste ca. 16 år mere. For det andet tror jeg, at Gud befalede, at Elias skulle have et menneskeligt kammeratskab. (Husk på, at han forlod sin tjener, da han løb ud i ørkenen. Elias var lidt af en enspænder, og det var ikke sundt.) Hvis man betragter hans kommunikation med Elisa, synes han ikke ligefrem at være begejstret over at få en protegé. Det, han havde brugt for var noget administrativ hjælp, så han kunne fokusere på at være profet. Og til sidst, ca. tre år senere var han i stand til at afhjælpe sin fejl vedrørende Jezabel. Læs videre.

Gud er hele vejen rundt omkring Elias’ helbredelse. Næste gang vi ser Elias er i kapitel 21. Atter konfronterer han Ahab, men ikke blot det. Han er i stand til at gå tilbage til, hvor han fejlede og gjorde arbejdet færdigt. Han henvender sig direkte til Jezebel og profeterer død over den, som truede hans liv – ham hjemmefra he ran tre år tidligere. ”Men også om Jezebel har Herren talt. Hundene skal æde Jezebel ved Jizre’els ringmur.” (1. Kongebog 21:23). Dette blev opfyldt, da Elisza salvede Jehu og han går ind til Jezreel, og adskillige eunukker kaster Jezabel ud af vinduet, hvor hundene fortærer hende. (2. Kongebog 9:35-37).

Hvor anderledes er denne nye Elias i forhold til den, som beder Gud slå ham ihjel i kapitel 19! Han er helbredt, han har fået en større åbenbaring af Gud, et større mod, helt sikkert større ydmyghed og anerkendelse af, at han er et menneske, og hans passion for at tjene Gud er vendt tilbage.

Måske føler du dig som Elias, da alt gik ham imod, og han var forarmet i sin mentale og åndelige energi. Vær modig og gør det, som Elias gjorde, og du vil opleve at frygten, bekymringen og depressionen formindskes og til sidst forsvinder. Det kan betyde hårde samtaler med folk, som er afhængige af dig for at forklare dem, at du ikke kan så meget som før, og at du har brug for mere hjælp.

Midt i min situation hvor jeg påtog for meget, sagde min bedste ven til mig, at ingen af os er uundværlige. Det betyder, at Gud ikke behøver dig til at gøre det hele. Jeg diskuterede med ham – nej, jeg troede ikke, at Gud ville have mig til at gøre det hele – men i fravær af andre påtog jeg mig opgaver, som Gud ikke havde kaldet mig til. Da jeg fralagde nogle byrder, var jeg overrasket over, så hurtigt åndeligt liv kom tilbage. Det vil også komme tilbage til dig.