Er i år endnu et Estertidspunkt?

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Mens vi nærmer os Purim, opstår et stilfærdigt spørgsmål i mit hjerte: Lever vi i endnu et ”Estertidspunkt”?

Esters bog er en af de mest spændende bøger i Skriften. Guds navn (YHVH) nævnes ikke, og end ikke det generelle ord for ”Gud” eller ”guder” (Elohim) optræder – ikke en eneste gang. Udover Højsangen er der ikke andre bøger i Bibelen, hvor dette er tilfældet. På overfladen læser man historien som en gammel politisk romance fyldt med kongelige fester.

Guds navn (YHVH) nævnes ikke. Og ordet ”Gud” (Elohim) nævnes ikke. På intet tidspunkt. Set udefra læses historien som et politisk drama – kongelige fester, magtkampe, søvnløse nætter, strategiske samtaler.

Set udefra foregår der intet overnaturligt.

Og alligevel vidste det jødiske folk bedre.

De fastede, de bad. De erkendte tidspunktet. Hvad der syntes at være tilfældigheder var forsynet. Det som fremstod som paladspolitik var pagtmæssig trofasthed, der udfoldedes i baggrunden.

Mordokajs ord høres stadigt i dag som et ekko:

”For hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp og redning til jø-derne andetstedsfra…” (Esters Bog 4:14).

Gud blev ikke nævnt i teksten, men Han var i den grad tilstede omkring resulta-tet.

Siden 22. januar har vi – en restgruppe i Israel – bedt sammen med mange af jer rundt om i verden for gennembrud i Iran. Ikke af frygt. Ikke af politisk ideologi, men af den fælles overbevisning, at Gud griber ind i historien, selv når Hans hånd ikke er synlig.

Vi tror på omvæltning. På eksponering. På frelse. På frihed.

Hvis der sker et gennembrud, vil verden tolke det gennem en geopolitisk ana-lyse. Eksperter vil tale om strategi, internationalt pres, økonomi, diplomati. Det vil alt sammen synes at kunne forklares.

Men når vendepunktet indtræffer, vil vi anerkende det som resultat af trofast, vedholdende bøn, som lød længe før overskrifterne ændredes.

”Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.” (Salme 121:2).

Purim lærer os, at Gud ofte virker på måder, som får historien til at vise den synlige begivenhed, mens himlen angiver den usynlige.

Det er ikke altid et delt hav.

Ikke altid ild fra himlen. Undertiden er det en konge, som ikke kan sove.

Et dokument læst på det rette tidspunkt. En modig stemme ved en festlighed.

”I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast.” (Ordsprogenes Bog 19:21).

I Esters dage synes graden af ødelæggelse endelig. Så vendte alting. Det, der var designet til at gøre skade, blev en historie om omvendelse.

Det er ånden i Purim – skjult indgriben der fører til synlig forandring.

Vi påstår ikke at vide, hvordan Gud vil handle nu. Men vi kender Hans karakter. Vi kender Hans pagt. Vi ved, at når Hans folk ydmyger sig og beder, hører Han det.

”For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så Han kan vise Sin styrke og helhjertet hjælpe dem, der helhjertet er med Ham.” (2. Krønikebog 16:9).

Hvis dette er endnu et Esterøjeblik, vil den offentlige historie fortsætte rent poli-tisk. Men under de synlige lag af begivenheder, vil vi skelne noget dybere.

Vi vil anerkende Guds hånd,

og vi vil give Ham æren.