Ilden i Hans øjne
- Asher Intrater
- Jun 25, 2021
- 4 min read

Åbenbaringsbogen indeholder tre referencer til Yeshuas ”øjne af ild.”
Denne kraft, Guds ”pyros”, er den samme åndelige ild, som viste sig for Moses i den brændende busk (2. Mosebog 3), i ildsøjlen ved Det Røde Hav (2. Mosebog 14), på Sinai Bjerg (2. Mosebog 19) og i tabernaklet (3. Mosebog 9 og 10), til Elias på Car-melbjerget (1. Kongebog 18), til Ezekiel i den strålende sky (Ezekiel 1) og som floden af ild fra Guds trone (Daniel 7).
Denne himmelske ild faldt også på de første disciple på pinsedagen (Shavuot) i ap. Gerninger 2. Ilden blev ikke kun på deres hoveder et øjeblik som et fødselsdags- lys. Den trængte ind i dem. Hvis nogen havde set Peter i øjnene, ville han have set den samme ild, som Johannes så i Yeshuas øjne.
1: Passion
I de tre referencer i Åbenbaringsbogen var det den samme ild; men formålet var for-skelligt. Den første gang, var da Yeshua viste sig personligt for Johannes, Hans elskede discipel og bedste ven. Denne ild var passioneret kærlighed.
Johs. Åbenbaring 1:12-14
”(Jeg så én), der lignede en Menneskesøn, iført en fodlang dragt og med en guld- bælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld…og Hans øjne var som luende ild.”
Yeshua irettesatte ikke Johannes. Han skal til at give ham den største profetiske å-benbaring i historien. Han elskede Johannes, ligesom David elskede Jonatan. Yeshua har denne passionerede kærlighed til os alle, alle ”medlemmer af Hans brud.” Det er brudgommens ild i Højsangen 8:6. På hebræisk kaldt ”Shalhevet-Yah.” Det er jalousi og iver: det er kærlighed i den reneste og mest intense form.
2: Renhed
Anden gang findes i Yeshuas budskab til menigheden i Thyatira. Skønt Han også elsker menigheden dér, revser Han dem for moralske kompromiser i særdeleshed, fordi de tillader seksuel umoral og falsk profeti, og at Jezabels ånd hersker uimod- sagt i deres menighed.
Johs. Åbenbaring 2:18-20
”Dette siger Guds Søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm…Jeg har det imod, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt…”
Den samme Guds ild, som fylder os med guddommelig passion, renser os også for synd. Tydeligvis kan den samme ild, som steger vort kød, også brænde vores hånd. Den kraft, som bevirkede, at Peter kunne oprejse mennesker fra døden ved bøn (Ap. Gerninger 9:40), fik andre til at falde døde om ved hans prædiken (Ap. Gerninger 5:5, 10).
3. Straf
Den tredje gang er endnu mere fantastisk: Himlene åbner sig, og Yeshua drager ned - Hans anden komme i spidsen for Guds hær. Her kommer Han ikke for at rense, men for at straffe. Der er ikke mere tid til omvendelse. Han kommer for at besejre Guds fjender.
Johs. Åbenbaring 19:11-15
”Og jeg så Himlen åben, og se, der var en hvid hest, og Han, der rider på den, hed-der Tro og Sandru, og Han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, på hovedet har Han mange kroner,…Hærene i Himlen fulgte Ham på hvide heste…, og Han skal…træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinper-se.”
Til sidst vil Satan, antikrist og alle dem, som har været imod Guds vilje, blive kastet i ildsøen (Johs. Åbenbaring 19:20; 20:10; 20:15). Det er ikke djævelen, der hersker i ildsøen. Han vil blive torteret dér. Helvedes ild er Guds vredes ild (5. Mosebog 32:22). Bevidstheden om Guds straf med ild tænder i os en renhed og en evig frygt for vores hellige og fantastiske Gud (Lukas 12:4-5; Salme 19:9).
Vindue og spejl
Johannes så ild i Yeshuas øjne. Øjet har et hul i midten – pupillen, som er ligesom ”lukkeren” på et kamera. Det optræder ligesom et vindue. Kilden til ilden er ikke Yeshuas øjne, men Hans hjerte. Han har en ild, der brænder dybt inde i Hans sjæl (Lukas 12:49). Han beslutter at tænde den i os alle.
Øjet har også en klar linse, som dækker hornhinden. Den optræder ligesom et spejl. Når man ser nogen i øjnene, ser man en spejling af sit eget billede. Når man ser Yeshua i øjnene, flyder den ild, som er i Hans sjæl, ud af Ham, gennem vore øjne og ind i vores sjæl. Denne overførsel af energi involverer ikke det fysiske øje, men ån-dens øje (Efeserbrevet 1:18).
Nogle mennesker løber fra konference til konference i et forsøg på at få tildelt noget af Guds ild. Imidlertid er der en direkte, personlig adgang til Guds ild, som er til vor rådighed når som helst. Alt, vi skal gøre, er at lukke vore fysiske øjne, tænke på Skrif-tens beskrivelse af ilden i Yeshuas øjne og forestille os, at Han ser ind i vore øjne, ansigt til ansigt. Den åndelige flamme vil begynde at flyde fra Hans sjæl ind i vores.
Øjnene sidder midt i ansigtet, halvvejs mellem hagen og issen. Når vi tænker på Hans skinnende ansigt, bliver vi transformeret til det samme billede (2. Korinther- brev 3:18). Denne åndelige transformation gennem meditation over Guds herlighed i Yeshuas ansigt er nøglen til forståelse af den præstelige velsignelse: ”Herren lade Sit ansigt lyse over dig…” (4. Mosebog 6:25). Den aronitiske velsignelse er opfyldt i Yeshua, vores ypperstepræst.
Prøv at tilbringe lidt tid hver dag med meditation over ilden i Yeshuas øjne. Måtte denne smukke åndelige, passionerede og rene ild blive tændt i din sjæl!