
I de seneste par år har vi brugt megen tid på at undersøge, hvad der for os fore-kommer at være en krise i anvendelsen af profetiske gaver. Sagt lige ud så er en vis portion tillid er tabt. Sidste år deltog vi i publiceringen af en opfordring til omven-delse og bekræftelse blandt karismatiske ledere. Disse bestræbelser har båret megen frugt og kan ses på hjemmesiden https://www.ifli.co/ (initiativ til integritet for det femledede lederskab).
Jeg kunne også henvise jer til paneldiskussionen på video om ansvarlighed i profe-tiske gaver med deltagelse af Dan Juster, Ron Cantor, Michael Brown, Paul Wilbur, Ariel Blumenthal og mig selv. En del af det gode ved dette panel var ikke blot panel-deltagernes bredt funderede holdning til spørgsmålet ud fra Skriften, men også på baggrund af vores møder sammen igennem fire årtiers samarbejdende lederskab i tjenesten.
En del af vort budskab var at demonstrere, at modellen om den åndelige ansvar-lighed kommer gennem relationer med ligesindede brødre og søstre, som har ret til at tale ind i hinandens liv. Troværdighed, tillid og integritet udvikles gennem pagtmæssige relationer. Villigheden til at arbejde sammen og tage imod gensidig feedback viser ydmyghed og begrænser vrangforestillinger om egen storhed.
Profeti begynder med Moses i 4. Mosebog 11:29:
וּמִי יִתֵּן כָּל־עַם יְהוָה נְבִיאִים, כִּי־יִתֵּן יְהוָה אֶת־רוּחוֹ עֲלֵיהֶם
”Gid hele Herrens folk var profeter, fordi Herren lagde Sin Ånd på dem.”
Hvilken forbløffende bøn! Moses bad, at alle skulle modtage Helligånden, og at alle kunne profetere. Dette er Guds hjerte.
Joel tog denne bøn og ændrede den til en profeti. Joel 3:1:
וְהָיָה אַחֲרֵי־כֵן, אֶשְׁפּוֹךְ אֶת־רוּחִי עַל־כָּל־בָּשָׂר, וְנִבְּאוּ בְּנֵיכֶם וּבְנוֹתֵיכֶם
”Det skal ske derefter: jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere.”
Denne profeti blev citeret af Peter, da Helligånden var udgydt på Shavuot (Pinse), som beskrevet i Apostlenes Gerninger 2:1-18.
Overgangen fra Moses’ bøn til Joels profeti og til Peters fuldbyrdelse betyder, at et skifte er sket i status for profetien. Profeti er ikke kun for nogle få særligt udvalgte blandt Guds folk; det er nu en gave, som er for alle. Denne ændring i status er ikke en ”billiggørelse” af gaven; det er en forbedring, en forstørrelse, en almindeliggørel-se af muligheden.
Peter forklarede, hvordan dette kunne ske. Enhver skal angre sin synd, underkaste sig Yeshuas herredømme og derefter modtage Helligånden (Ap. Gerninger 2:38). Gennem Yeshuas død og opstandelse tilbydes Helligånden til alle, som beder om det og tror. Denne Helligånd er den samme som den Helligånd, der var på profeternes tid.
Før Yeshuas tid kom Helligånden over nogle få særlige, som var profeter. Herefter bor profeternes Helligånd permanent i alle de hellige. (Det er interessant at notere sig, at Den Nye Pagt som oftest taler om Yeshuas følgere før Helligåndens udgydelse som ”disciple” mathetes, hvorimod de efter Helligåndens komme kaldes ”de hellige” hagios.) Det, som gør en person hellig, er, at Helligånden har taget bolig i ham.
Vi kan opsummere udviklingen i profeti til disse tre stadier:
Guds Ånd hos profeterne
Guds ord nedskrevet
Guds Ånd lever i Den Nye Pagts troende
Denne udvidelse af profetiens gaver involverer en ændring i måden, hvorpå det håndteres i trossamfundene. (Fortsættes).