Jobs bøn og velsignelse
- Asher Intrater
- Sep 4, 2023
- 2 min read

En del af Guds logik er, at Han vil velsigne os, når vi beder for andres velsignelse. Job gennemgik stor lidelse. En del af denne lidelse var, at hans ”venner” beskyldte ham for at handle forkert. Deres beskyldning synes meget retfærdige, men var i virkelig-heden blot hykleri. Gud sagde til dem, at hvis de ikke fik Job til at bede for dem, ville Han straffe dem.
Jobs bog 42:8 – ”…gå hen til min tjener Job…Så skal min tjener Job gå i forbøn for jer. Jeg vil bønhøre ham og undlade at bringe jer i vanære.”
Og samtidig velsignede Gud kun Job, efter han havde bedt for sine venner. Han måtte tilgive dem, som havde anklaget ham. Han måtte give dem nåde, som de ikke havde givet ham. Jobs bøn for velsignelse af vennerne var nøglen til hans egen op-rejsning.
Jobs bog 42:10 – ”Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne, og gav han dobbelt så meget, som han før havde haft.”
Da Job bad for sine venner, blev deres straf fjernet. Og, da han bad for dem, blev hans egen velsignelse genoprettet. Faktisk blev han velsignet i dobbelt mål end før. Velsignelsen og genoprettelsen af han selv var afhængig af hans tilgivelse og velsig-nelse af dem.
I en lignende situation påbød Gud Abimelek, at Abraham skulle bede for ham, så han kunne blive helbredt, skønt Abimelek var uskyldig (1. Mosebog 20:7, 17). Vi skal bede for hinanden for at få tilgivelse og blive helbredt (Jakobs brev 5:14-16). Yeshua lærte os endda at velsigne dem, som forfølger os (Matthæus 5:44), at give og der skal gives os (Lukas 6:38).
Måske er du i en situation nu, hvor nøglen til at blive velsignet er, at bede om tilgivelse hos andre eller at bede for andre for et blive tilgivet og velsignet.