top of page

Løvhyttefesten og Tusindårsriget



Der er tre bibelske fester om foråret og tre om efteråret. Hovedbegivenheden ved Yeshuas første komme fandt sted præcist på datoen for forårets helligdage:

  • Pesach (påske) – Korsfæstelsen

  • Omer (første frugt) – Genopstandelsen

  • Shavuot (pinse) – Helligånden

Med den samme bibelske logik ser vi en sammenhæng mellem efterårets helligdage og hovedbegivenhederne ved Yeshuas anden komme:

  • Yom Teruah (hornblæserfesten) – Trængsler

  • Yom Kippur (Forsoningsdagen) – Anden komme

  • Sukkot (Løvhyttefesten) – Tusindårsriget

Når vi fejrer Hornblæserfesten, fremhæver vi den profetiske betydning af hornblæs- ningen i Åbenbaringen, i særdeleshed den endelige proklamation om, at denne verdens riger vil blive Yeshuas rige (Johs. Åbenbaring 11:15).


Forsoningsdagen ikke blot faster vi, vi angrer og takker Gud for Yeshuas blod, og vi erklærer også vores tro på Hans komme på Herrens store og frygtelige dag (Joel 1:15, 2:1, 2:11) med blæsningen i det sidste store horn (Matthæus 24:31, 1.Korintherbrev 15:52, 1. Thessalonikerbrev 4:16, 3. Mosebog 25:9-10).


Løvhyttefesten er en kulmination af de bibelske helligdage og repræsenterer derfor det afsluttende stadium i Hans frelsesplan. Efter endetidernes store krig og Yeshuas anden komme (Zakarias 14:1-15) vil alle de overlevende fra alle nationer drage op til Jerusalem for at lovprise Gud og fejre Løvhyttefesten (Zakarias 14:16-21).


Denne fejring finder sted i Tusindårsriget. Der vil være en Løvhyttefest i Tusindårsri-

get.

Vi befales at samle frugterne fra høsten og svinge dem foran Herrens ansigt (3. Mosebog 23:40, Nehemias 8:15). Specielt er palmegrenene er nævnt.


Da Yeshua drog ind i Jerusalem ridende på et æsel (Zakarias 9:9), hyldede disciplene Ham ved at vifte med palmegrene (Johannes 12:13). Der var to problemer med dette indtog. For det første kom Han på et æsel i stedet for en hvid hest (Johs. Åbenbaring 19:11). For det andet var det den forkerte dag. At vifte med palmer sker til Løvhyttefesten, ikke til påsken.


Den profetiske symbolisme leder til følgende konklusion: Det var ikke det triumfe-rende indtog, men det ydmyge indtog. Der vil komme endnu et indtog. Yeshua vil drage ind i triumf som en konge på en hvid hest, på den første dag i Løvhyttefesten. Ikke kun nogle få jødiske disciple vil vifte med palmegrene, men alle de retfærdige restgrupper fra alle nationer.


”…og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.” (Johs. Åbenbaring 7:9).


I endetiderne vil mennesker fra alle nationer vinke med palmegrene foran Herren som et symbol på vores håb om Yeshuas tilbagekomst og indtog i Jerusalem i triumf for at påbegynde Sit Tusindårsrige på jorden med en stor fejring og banket.


Gud planlagde Messias’ Rige, før Han skabte verden. Han ordinerede de præstelige symboler og etablerede festerne, før Yeshua blev født til jorden. Da de var ordineret før, har de autoritet. Men de har kun autoritet, når de foregår under Yeshuas navns autoritet.


Ligesom der er en landbrugshøst i tiden omkring Sukkot, vil der være en stor høst af sjæle ved tidernes slutning (Matthæus 13:39, Johs. Åbenbaring 14:14).


Vi tror på, at den messianske bevægelse i Israel vil blive en stærk vækkelse for natio-nerne i endetiderne.

bottom of page