Når lydene af basunerne bliver ét

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Tidligere i denne uge lød sirenerne for Mindedagen for Holocaust over landet, og alt standsede. Bilerne trak ind til siden, folk stod stille, og vægten af minderne fyldte luften. I vores hjem lyttede mine 2 små døtre - seks år og lige akkurat 18 måneder. Jeg kunne se frygten i deres øjne. De troede, at det var advarselssire-ner. På dette tidspunkt kendte de ikke forskellen.

Det satte sig hos mig. De fik mig til igen at tænke på basunerne i Skriften – ikke kun som en lyd, men som et sprog. I 4.Mosebog kapitel 10 fastslår Gud formålet: ”Lav to sølvtrompeter…Dem skal du bruge, når menigheden skal kaldes sam-men, og når lejrene skal bryde op.” (4. Mosebog 10:2). Skrifterne viser os, at ba-sunerne blev brugt med det klare formål at kalde folk sammen og lede dem, som i øjeblikket krævede handling.

Yeshua beskriver en dag, hvor basunerne atter vil lyde, ikke kun for Israel, men for hele verden: ”Og Han skal sende sine engle ud med høj basun-klang, og de skal samle Hans udvalgte fra de fire verdenshjørner…” (Matthæus 24:31). Dette er det samlende kald – en klar og umiskendelig invitation til at samles. I den jødiske tradition er denne slags lyd ofte beskrevet som en Tekiah, et lang, jævnt pust, som samler og bringer enhed.

Skrifterne beskriver også udtrykkeligt, at basunerne blev brugt som en alarm i krigstider: ”Når I går i krig i jeres land mod en fjende, der angriber jer, skal I blæse alarmsignalet i trumpeterne” (4. Mosebog 10:9). Dertte er ikke et kald til sam-ling, men et kald, som afkræver en respons. Den samme ide ses hos profeterne: ”Stød i hornet på Zion, opløft krigsråd på mit hellige bjerg, så alle landets indbyggere skælver…” (Joels bog 2:1). I den jødiske tradition er denne slags på-trængende signal forbundet med Teruah, en hurtig og brudt alarm.

På mange måder er det denne lyd, vi har levet med. Når sirenerne lyder ud over Israel – hvad enten det er under angreb fra Gaza, Libanon eller Iran – er der ingen tid til overvejelser. Familierne løber til beskyttelsesrum, børnene samles, og alt stopper. Selve lyden er påtrængende og afkræver reaktion – den moderne advar-selssirene stiger og falder i gentagende bølger, et op og ned mønster, som stærkt gengiver karakteren af Teruah.

Der en anden slags lyd, som Skriften ikke definerer som en specifik basunfunk-tion, men som vi kender indgående her i Israel. På mindedagen for Holocaust og på Yom Hazikaron lyder sirenerne igen – men denne gang er der ingen der løber. Alle står stille. Det er et kald om at huske, en lyd som bringer nationen i sorg. Skriften viser, at denne slags sorg vil blive en del af det afsluttende øjeblik: ”…de skal se hen til mig, Ham, de har gennemboret. De skal holde dødsklage over Ham, ligesom man klager over sin eneste søn…” (Zakarias 12:10). I den jødiske tradition er den slags ”nedbrud” ofte hengivet i møden, der blæses på, en serie lyde, der er som hjertets skrig.

Det, der begynder at dukke frem, er ikke kun forskellige typer af lyd, men forskellige realiteter – et kald som samler, et kald som kræver handling og som er hjerteskærende. Og Bibelen peger frem mod en dag, hvor de ikke længere vil komme hver for sig. Når Yeshua kommer tilbage, vil basunerne lyde, og alt vil ske samtidigt. Hans folk vil blive samlet, nationerne vil rystes, og hjerterne vil åbnes som aldrig tidligere. Lyden vil ikke kræve fortolkning. Det vil være komplet.

Det, vi oplever i fragmenter nu – tider med advarsler, tider med minder, tider som kræver årvågenhed vil samle sig til én overvældende realitet. Én lyd. Og når den tid kommer, vil alle tre ske samtidig. Nogen vil høre lyden og for første gang indse vægten af det, der er åbenbaret og deres hjerte vil blive sønderbrudt. Andre vil høre det som en alarm og reagere med frygt for det, som udfolder sig omkring dem. Men andre vil høre det som et kald fra Kongen, som samler dem omkring sig – ikke fordi det er nyt for dem, men fordi de allerede kender Hans stemme.

Så spørgsmålet er ikke kun, hvad der så vil ske, men hvilken gruppe, vil være i. Vil vi være blandt dem, som først da vågner eller dem, som reagerer med frygt, eller dem, som allerede er vågne og genkender Hans stemme, når Han kalder?

Det er tid at beslutte – at blive blandt dem, som kender Hans stemme, dem som søger tilflugt hos Ham og som er rede, når Han kalder.