
Her følger en kort passage fra Bibelen. Den er relativ ukendt, men giver svar på et forbavsende stort antal problematiske, teologiske og filosofiske spørgsmål.
”Jeg er Herren, din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den. Men mit folk ville ikke adlyde mig. Israel ville ikke vide af mig. Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, og de fulgte deres egne planer. Gid mit folk ville høre mig; gid Israel ville vandre ad mine veje! Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere.” (Salme 81: 10-14).
Lad os se på nogle af de åndelige principper:
Hvis vi ikke lytter til Hans anvisninger for at modtage velsignelse, må vi lære af resultaterne af vores egne råd og beslutninger.
Vores afvisning af Guds visdom og vores forstokkethed ved at følge vores egne veje har givet katastrofale resultater.
Hvis vi kunne se, at vores forkerte holdninger og handlinger har været årsag til disse ulykker, ville vi måske være villige til at vende tilbage til de kærlige rela-tioner til vores himmelske Far.
Hvis vi blot kunne komme tilbage til Gud og lytte til Ham, ville alting ændre sig.
På grund af Guds nåde tager det sædvanligvis lang tid med ulydighed, før de skrækkelige resultater kommer over os.
På grund af Hans nåde indtræffer sejr og positive resultater sædvanligvis meget hurtigt, på ”kort tid.”
Han vil ”undertrykke” de onde faktorer (fjender), som ødelægger vores liv, hvis vi underkaster os Ham. Vi underkaster os; Han undertrykker.
Dette er mere end blot velsignelse; det er sejr over ondskaben.
Gud ønsker at velsigne os, og Han har evnen. Men Han kræver vores frie viljes samarbejde med Hans.
Alle de gode ting, som Gud har planlagt for os, afhænger af vores villighed.
Gud har en lang og veldokumenteret historie, som viser Hans gavmildhed og almagt, som det ses i udvandringen fra Egypten.
Gud ønsker at fylde os med al slags forsyninger og velstand – hvad vi end beder om; Han siger: ”Åben din mund, og jeg vil fylde den.”
Så hvorfor er dette ikke sket? Hvorfor oplever vi ikke al Guds godhed og velsignelse?
Svaret er, at vi ikke har lyttet til eller adlydt Hans stemme. Vores manglende lytning og manglende lydighed har forhindret Guds velsignelser i at komme ind i vores liv.
Det er ikke kun vores mangel på lydighed, men at vi ikke ønskede Ham og Hans anvisninger eller, at Han involverede sig i vores liv.
Ikke kun det, vores forstokkethed afviste Ham.
Gud ville bare fortsat have velsignet og overbevist os. Men når vi fortsat og vedholdende afviste ethvert forsøg på at få adgang til vores hjerter, havde Han ikke andet valg end at lade os vandre i vores forstokkethed, synd og sel-viskhed.
Vi troede, at vi vidste bedre end Gud, så vi fulgte ”vores egne råd.”
Det er Guds vilje at velsigne os. Vores menneskelige vilje gjorde oprør og var afvisende – igen og igen. Det var vores vilje overfor Hans vilje.
Yeshua eksemplificerede dette i Sine egne bønner: ”ske Din vilje som i himlen således også på jorden” (Matthæus 6:10) og ”ikke som jeg vil, men som Du vil” (Matthæus 26:39, 42).
Hvis vi ville ændre vores forstokkede hjerte overfor Gud til et underdanigt hjerte overfor Ham, ville alting ændre sig omkring os.