36,500!!! Øredøvende Tavshed
- Asher Intrater

- 3 days ago
- 2 min read
Tikkun Global
Jerusalem, Israel

Dette er det anslåede antal uskyldige demonstranter, som blev dræbt i Irans gader af Ayatollah’ens milits (IRGC og Basij). Demonstranterne var primært sekulære, liberale unge mennesker, fuldstændigt ubevæbnede, Irans generation Z
Regimet afbrød al internetforbindelse, så demonstranterne ikke kunne organise-re forsamlinger, og nedslagtningerne ikke kunne rapporteres til verden udenfor. Under dække af denne nedlukning af medierne rettede militsen ganske simpelt deres skydevåben mod deres eget folk og myrdede i stort tal.
At noget regime myrder 36.500 egne borgere på mindre end en uge er aldrig set før; det er umuligt at forestille sig.
Den generelle tavshed i de vestlige medier i forbindelse med denne nedslagtning er øredøvende. Tavsheden indikerer mangel på opmærksomhed på den virkelige trussel fra det radikale islam og en tragisk moralsk forvirring blandt progressive mennesker, som påstår at støtte menneskerettigheder. (De påstår endvidere, at internationale protester mod Israel gennem de seneste to år er blevet drevet af anti-israelske fordomme i højere grad end af en virkelig bekymring over lidelserne blandt uskyldige.)
I de seneste uger har Israel indgået økonomiske og politiske aftaler med mode-rate islamiske lande bl.a. Azerbaijan, Albanien og Somaliland. Israelsk politik omfatter i denne sammenhæng moderate islamiske nationer, som søger frede-lig samarbejde, hvorved de adskiller sig fra radikale islamiske grupper, som ønsker Israelsk ødelæggelse.
I 1979 blev Iran overtaget af radikale shiiter under ledelse af ayatollah Khomeini. Fra dengang og til nu, gennem 47 år har regimet offentligt proklameret ”død over Amerika” og ”død over Israel.” De ødelagde deres egen velfærd ved at bruge massive resurser for at nå deres mål.
Der er forskellige aspekter af global jihadisk strategi
Mord på de iranske demonstranter
Propaganda rettet imod de progressive i Vesten
Hamas, Hizbollah og Houtiers invasion af Israel er alle det samme angreb, blot forskellige aspekter af den samme overordnede plan.
USA indsætter i øjeblikket store militære styrker i Mellemøsten. De fleste Iranere håber på et amerikansk og israelsk angreb for at styrte ayatollah-regimet. En ud-fordring for et militært angreb er at finde en alternativ regering i Iran, som kan lede landet med succes. Efter så mange år med undertrykkelse, er der ingen åbenbar koalition, som kunne være en erstatning.
Én grund til den nuværende forsinkelse af et angreb kunne være, at der bag scenen kunne være bestræbelser på at konsolidere en sådan plan for en erstat- ningsregering. Reza Pahlavi, der er søn af den tidligere shah, har arbejdet på at hjælpe med organiseringen af en overgangskomité for derigennem at etablere en ny regering.
En fare ved at handle med Hamas, ISIS, Hizbollah eller andre jihadiske grupper er et naivt håb om en fredsaftale. Selve ideen om en fredsaftale er et vestligt koncept. Det radikale islam søger at ødelægge Vesten. Lyve og bedrage gennem falske traktater (taqiyya) anses for acceptabel taktik i deres verdenssyn.
I disse uger, som leder op til Purim helligdagen (3.marts), lad os da fortsat bede for virkelig befrielse af Irans kære befolkning. Nogen af de yngre generationer, som søger en positiv identitet for Irans fremtid, vender tilbage til de gyldne dage i det gamle Persien med Darius, Cyrus og ja, selv Mordokaj og Ester.

