Abraham og Lot – ”Hvorfor blev Lot hængende?”

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Abraham og Sarah var på ingen måde perfekte. Der er endda dele af deres ægteskab, som kunne kaldes dysfunktionelle. (Han gav hende til andre mænd, og hun gav ham til en anden kvinde.) Men de var også mennesker, som gav sig selv til vandringen med Herren i pagtmæssig integritet til trods for deres svaghe-der.

Gud ændrede Abrams navn til Abraham og Sarais til Sarah. Begge navne blev ændret ved at tilføje hebræiske bogstaver. (omskrevet ved det engelske bogstav ”H”). Bogstavet H fordi det optræder to gange YHVH, som symbol på Guds navn for hebræisk talende. Deres identitet blev således ændret ved at tilføje Guds billede til deres eget selvbillede. Abraham betyder ”far til mange nationer”; og Sarah betyder ”princesse”.

Hver gang de sagde deres nye ”gudgivne” navne proklamerede de deres egen Gudgivne skæbne. Til trods for den personlige svaghed, erklærede Abraham

”Jeg vil tage planeten jorden i besiddelse igen efter den var tabt med Adam” (Ro-merbrevet 4:13); ”Jeg vil blive åndelig fader til millioner af mennesker i alle nationer” (Romerbrevet 4:18, 1. Mosebog 17:5); ”Hans afkom bliver mægtig i landet, retskafnes slægt velsignes” (Salme 112:2).

Abraham og Sarah stod alene i deres tro og pagtmæssige integritet. De var unikke blandt de mennesker, der levede på jorden i den generation. De blev pro-totypen på alle de troende i generationer, der fulgte. (Esajas 51:1-2, Romerbre-vet 4:11, 12, 16). Hvad havde de?

Hvad gjorde Abraham og Sarah unikke?

De følte sig forpligtet til ”at række ud” eller evangelisere” – De ”skaffede folk” i Haran (1. Mosebog 12:5). De følte sig også forpligtet til ”discipelskab” – Abra-ham havde 318 oplærte disciple, som var rede til at kæmpe for pagten (1. Mosebog 14:14). Abraham havde et personligt møde med Messias Yeshua i form af Herrens Engel. Vi læser, at Herrens Engel viste sig for Abraham mindst 5 gange (1. Mosebog 12:7; 15:1, 17:1; 18:1; 22:15).

Jødissk tradition siger, at Abraham blev testet 10 gange. Hver gang testedes hans villighed til at adlyde og bringe offer. Kvaliteten af hans største karakter kan op-summeres således ”Han vil befale sine børn og sin slægt at opretholde og følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed” (1. Mosebog 18:19). Denne karakter gør ham til troens fader. Han opøvede sine børn og menighed i Herrens veje.  Han var en ”udøver” af ordet, ikke kun en som hørte ordet. Han stod for retfærdighed og integritet. Han var en pagtens mand.

Rabbierne spurgte, hvorfor Abraham diskuterede med Gud omkring frelsen af hedningerne i Sodoma. Deres svar er, at han allerede tog sit kald alvorligt som ”far til mange nationer.” Han ville påbegynde sin skæbne at skulle sprede de gode nyheder om, ”at alle nationer skulle velsignes i Ham.” (1. Mosebog 12:3; 18:18; 22:18). Han elskede dem, som var de hans egne.

Abraham og Lot

Gennem Abrahams historie sammenlignes han med nevøen Lot. De to mænd repræsenterer to slags troende: den ene helliget pagten; den anden kompromit- terende med kødelighed. De var begge troende; begge var ”frelst” i den Nye Pagt-sammenhæng.

Da de to engletog til Sodoma for at redde Lot fra den forestående ødelæggelse, tøvede Lot og blev hængende (1. Mosebog 19:16). Rabbier har spurgt, hvorfor der var denne forsinkelse. Rashis kommentarer siger, at Lot tøvede for at samle sine penge, før han flygtede. Selvom dette ikke behøver at være helt sandt, er der en vigtig pointe at overveje.

 Hvad lavede Lot egentlig i Sodoma? Lot vr en retfærdig mand. Det skar i hans sjæl, selv mens hans boede i Sodoma (II.Peters brev 2:7-8). Han var imidlertid gået på kompromis. Han var yderst velhavende med megen kvæg og mange arbejdere (1. Mosebog 13:6). Han mistede alt. Han forlod til sidst Sodoma uden penge, uden kvæg og uden arbejdere.

Lektien af historien om Lot er, at Gud også er nådig for en kødelig troende. Gud kan frelse ham (II. Peters brev 2:9). han vil imidlertid miste hele sin arv, han kunne have haft (1. Korintherbrev 3:15). Lot var ærefuld i Sodoma. Han sad i byens port (1. Mosebog 19: 1). Han vil gå ned i historien som den, der mistede sin ære for Gud.

Da engle-gæsterne kom til Abraham, hjalp Sarah til med gæstfriheden (1.Mose-bog18:6). Hun var hans åndelige partner. Da englene kom til Lot, var der ingen tegn på, at hans kone hjalp til (1. Mosebog19:3). Hun var ikke hans åndelige partner. Lots arbejdere, hans familie og selv hans kone var tiltrukket af de verdslige forlystelser i Sodoma. Det ser ud som om Lot gav efter for sin hustru, ligesom Adam gav efter for Eva i Edens Have,

Lots hustru blev til en saltstøtte (1. Mosebog 19:26). Sodoma blev til salt. Lots arbejdere blev til salt. Lots hustru fik den samme dom som resten af Sodoma. Hun blev ikke straffet for blot et øjebliks nysgerrighed. Hun så sig tilbage, fordi hun havde levet sit liv med Sodomas verdslige værdier. Gud ødelægger ikke mennesker på grund af et øjebliks svaghed, men på grund af en livslang verdslighed.

Hvem vil du blive ligesom?

Englene instruerede Lot om at flygte op i bjergene. Jeg tror, at de forsøgte at sende ham i samme retning som Abraham. Det lykkedes Lot at slippe for straffen, men han nåede aldrig tilbage til Abraham. Han fastholdt sin frelse, men kunne ikke genvinde en pagts livstil.

Der er to slags ”frelste” troende i verden. Der er de kødelige troende som Lot, som er retfærdige i deres hjerter, men tager kompromiser. De plages af deres fristelser. De vil få evigt liv, men miste deres belønning. Jeg frygter, at der er mange kristne og messianske møder i denne kategori.

Der er andre troende, om end færre i antal, som vælger at vandre ligesom Abraham. De er forpligtet af de pagtmæssige værdier. De sejrer gennem tro og trofasthed. De vil arve alle Guds Riges ejendele. Hvordan vil du blive? Lad os følge i Abrahams fodspor, ikke Lots.