Bortrykkelse efter trængslen
- Asher Intrater

- Aug 11
- 3 min read
Tikkun Global
Jerusalem, Israel

Den centrale begivenhed i endetiderne er Yeshuas 2. komme. Der er krige og trængsler, der leder frem til denne begivenhed. I forbindelse med den 2. komme er der en stor overnaturlig begivenhed, som kaldes ”bortrykkelsen”, hvor de hellige ville blive transformeret og løftet op i luften.
Der er syv primære tekstmæssige passager, som taler om bortrykkelsen. Skønt nogle underviser i, at bortrykkelsen finder sted før trængslerne, siger ALLE syv passager klart, at bortrykkelsen sker efter trængslerne.
Matthæus 24:29 – ”Men straks efter trængslen” – I profetien på Oliebjerget taler Yeshua om Sin genkomst i herlighed, og om at sende engle for at samle Hans udvalgte fra de fire vinde. Dette beskrives som ”efter” trængslerne.
Matthæus 24:38 – ”Indtil den dag” – Yeshua sammenligner Sin genkomst med syndfloden på Noas tid. Folk åd og drak indtil den dag, hvor Noa gik ind i arken, og alt blev ødelagt. Der var ikke tid mellem Hans komme og ødelæggelsen af alle ting. Der er ingen trængselsperioden imellem. Ved Yeshuas komme vil én blive taget, en anden ladt tilbage; to kvinder maler korn, én bliver taget og en bliver efterladt.
Markus 13:24 – ”efter denne trængsel”. Markus gentager læren fra Oliebjerget med alle Matthæus’ detailler i beskrivelsen af trængslen, den 2. komme og bort-rykkelsen. Han gentager også, at bortrykkelsen er ”efter” trængslen.
Lukas 17:27, 29 – ”lige til den dag…”, ”Men den dag…” Lukas gentager Yeshuas lære, som sammenligner Hans komme med Noas syndflod og tilføjer en sam-menligning med ødelæggelsen af Sodoma. Som med Noa, som med Lot, kom den totale ødelæggelse straks. Alle mennesker var der til slutningen. Der var intet tids gap. Samme dag folk blev taget, sluttede alting.
1: Korintherbrev 15:52 – ”ved den sidste basun…” Ved den SIDSTE basun vil de døde opstå og vi vil blive ændret. Johannes Åbenbaring beskriver syv basuner under trængselstiden (De syv basuner er forbundet med Hornblæserfesten (3. Mosebog 23:24), den sidste basun med Forsoningsdagen (4. Mosebog 15:9). Bortrykkelsen sker ved den sidste basun, efter 7 basuner, efter trængslen, umid-delbaart efter de dødes genopståen.
1: Thessalonikerbrev 4:15 – ”Vi…der endnu er her, når Herren kommer”. Hvis de hellige forbliver på jorden indtil den anden komme, kunne de umuligt forlade jorden adskillige år. Vers 15 – ”skal ikke gå forud for de hensovede…” 16 – ”de, der er døde i Kristus skal opstå først.” Opstandelsen sker efter trængslen. Hvis bort-rykkelsen ”på ingen måde” går forud for opstandelsen, må det ligeledes være efter trængslen. Først ”da” vil vi løftes op i luften for at møde Herren (Vers 17).
2. Thessalonikerbrev 2:3 – ”Først skal frafaldet komme…” Paulus taler om to samtidige begivenheder på den ”dag”: Yeshuas komme og vores samling til Ham. Disse to sker på samme tid. De vil ikke finde sted før efter et verdensom-spændende frafald og efter fremkomsten af fortabelsens søn – anti-Krist. Fra-faldet og anti-Krist sker under trængslen. Hvis reglen om anti-Krist skulle ske først, kan bortrykkelsen ikke foregå før efter trængslen.
Disse syv passager indikerer, at timingen for bortrykkelsen er efter trængslen. Den populære lære, at bortrykkelsen sker før trængslen gør skade på Messias’ legeme over hele verden.
(Note: Der er også referencer til bortrykkelsen i lignelserne hos Matthæus 13:41 og 49, ligesom i Yeshuas lære om ”Faders hus” hos Johannes 14:2-3.)
Vi skal forberede den internationale Kirke til at stå sammen med Israel i ende-tidens åndelige kampe. Hvis de hellige ikke tror, at de er her under trængslen, vil de ikke forberede sig og bliver derfor taget på sengen og være et let bytte både for djævelen og for anti-Krist.
Yeshua har aldrig lovet at tage os ud af trængslen, men at styrke os (Johannes 16:33 – ”I verde4n har I trængsler, men vær frimodige, jeg har overvundet verden”) og beskytte os (Johannes 17:15 – ”Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.”)
Ligesom Yeshua, lad os bede og lære de hellige at være sejrrige under endetider-ne. Lad os fjerne den farlige falske lære om, at Kirken vil blive bortrykket før trængslerne og efterlade Israel alene til lidelse og kampe mod anti-Krist.


