Den anden pinse
top of page

Den anden pinse



På pinsehelligdagen fejrer man begyndelsen på høstsæsonen, Loven, der blev givet på Sinajs bjerg og udgydelsen af Helligånden. Overlapningen af disse tre temaer på den samme dag er et fantastisk stykke bibelsk symbolisme af profetisk betydning. For to tusinde år siden blev Yeshuas disciple fyldt af Helligåndens kraft.


Apostlenes Gerninger 2: 1-4:

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra Himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.


Denne overnaturlige oplevelse igangsatte evangeliet rundt om i verden og udvidede Guds Rige til alle nationer. Som forklaring på hændelsen sagde Peter til forsamlin-gen, at det var en indledende opfyldelse af en stor endetidsvækkelse, som ville finde sted i overensstemmelse med Joels profetier. Den samme begivenhed vil ske igen, men i en meget større udstrækning.


Apostlenes Gerninger 2:16-18, 21:

Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: ”Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de dage…Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.”


Peter citerede profeten Joel. Men til slut citerede han kun halvdelen af verset, fordi betingelserne ikke var til stede for den anden halvdel af profetien. (Dette er på samme måde, som Yeshua citerede første del af Esajas 61 i Lukas kapitel 4, fordi anden del af verset handlede om den anden komme, ikke den første.) Her følger den anden del af verset, hvor Joel beskriver vilkårene for ”den anden pinse.”


Joel 3:5 – 4:2:

…For på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være redning – som Herren har sagt – for de undslupne, som Herren kalder på. (For) i de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel…


Forbløffende! For to tusinde år siden var der en begyndende udgydelse af Helligån-den. Denne udgydelse spredte evangeliet til nationerne og fortsætter i dag. Da evangeliet begyndte at nå til jordens ende, begyndte Gud at genoprette Israel og bringe jøderne tilbage til Jerusalem. Vi vil være her til de begivenheder, der leder

op til den anden komme. Da Israel blev genrejst, brød en stor krig ud. Blandt den generation, som overlevede Anden Verdenskrig, begyndte Gud at kalde mange til tro på Yeshua.


Nu er en lille restgruppe af messianske jøder på plads i Israel. Endetidernes begiven- heder er nært forestående. En større verdenskrig vil bryde ud en dag. Samtidig sker en verdensomspændende udgydelse af Helligånden. Den messianske rest i Israel er et tegn på tiden og et glimt af denne vækkelse.


Lad os bede som apostlene gjorde i Apostlenes Gerninger og tro på et lignende re-sultat, men endnu større!

bottom of page