Er det islamiske regime delt imod sig selv?

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Et af Yeshuas udsagn, som har givet genlyd gennem historien, er både enkelt og dybt: “Et rige, der er splittet mod sig selv, kan ikke bestå.” (Mark 3,24). Yeshua sagde disse ord, mens han svarede på anklager om, at han drev dæmoner ud ved Satans kraft. Hans svar åbenbarede et tidløst princip. Hvis et rige begynder at kæmpe imod sig selv, hvis dets egne dele vender sig mod hinanden, kan det ikke forblive stabilt ret længe. Indre splittelse fører til sidst til svaghed, og svaghed fører ofte til sammenbrud. Det, Yeshua sagde i det øjeblik, var ikke kun et svar til hans kritikere, men også en åbenbaring af en dybere åndelig virkelighed om, hvordan mørkets rige fungerer, og hvordan det til sidst svækkes.

For mig personligt har dette princip fra Yeshua haft særlig vægt i mange år. Siden 2013 har jeg haft privilegiet af at vandre i tjeneste sammen med Asher Intrater. Gennem årene har jeg ofte hørt ham bede og undervise om, hvordan Yeshuas ord åbenbarer den måde, undertrykkende åndelige systemer til sidst svækkes og bryder sammen på. Når mørkets kræfter begynder at vende sig mod sig selv, begynder deres evne til at opretholde kontrol at bryde sammen.

På mange måder har vi set det jordiske udtryk for denne form for undertrykkende åndeligt styre i Mellemøsten gennem det islamiske regime i Iran siden revolutionen i 1979. Siden da har regimet projiceret sin ideologi og indflydelse langt ud over sine egne grænser, støttet militante bevægelser og næret ustabilitet i hele regionen. Gennem netværk af stedfortrædere, finansiel støtte og politiske alliancer har det forsøgt at forme begivenheder i hele Mellemøsten, samtidig med at det har opretholdt et billede af styrke og enhed.

I de seneste dage er der imidlertid begyndt at vise sig tegn på alvorlig splittelse inden for ledelsen af selve det islamiske regime. Tidlige meldinger, som cirkulerede i arabiske medier, rapporterede, at Mojtaba Khamenei, søn af Ali Khamenei, var blevet udpeget som arvtager til regimets lederskab. Kort efter blev disse meldinger draget i tvivl og delvist trukket tilbage, midt i tegn på uenigheder blandt dem, der var tilbage i magtpositioner efter nylige målrettede elimineringer. Derefter, efter flere dage, blev rapporterne igen præciseret og omformuleret som en fælles udpegning inden for det islamiske regime, hvor Mojtaba Khamenei faktisk blev positioneret som den næste arvtager til lederskabet. Men da hans første offentlige budskab kom frem, var der noget usædvanligt, der skilte sig ud. Meddelelsen blev ikke fremsat med hans egen stemme. I stedet blev budskabet læst op af en oplæser. Hvis han bliver præsenteret som den næste leder, er det bemærkelsesværdigt, at regimet ikke ville bruge hans faktiske stemme, og denne detalje i sig selv forstærker indtrykket af, at noget dybere måske er ved at udfolde sig inden for ledelsen.

Samtidig ser en betydelig splittelse ud til at være ved at opstå mellem Hamas og selve det islamiske regime. I mange år har Hamas fungeret som en af de vigtigste stedfortrædere støttet af det islamiske regime i Iran og har modtaget økonomisk og militær støtte, som har været med til at opretholde dets aktiviteter. Qatar har længe spillet en central rolle som mellemled i dette forhold og fungeret som en kanal, hvorigennem kommunikation og støtte fra det islamiske regime er strømmet til Hamas. De seneste regionale spændinger, herunder angreb på Qatars territorium, har imidlertid sat denne ordning under pres. I denne nye situation har Hamas angiveligt opfordret Iran til at stoppe med at angribe naboliggende arabiske lande. Denne udvikling er særlig betydningsfuld, eftersom Hamas er en palæstinensisk sunnimuslimsk bevægelse, mens det islamiske regime i Iran repræsenterer shiamuslimsk lederskab. Dette fremhæver en dybere sekterisk splittelse, som længe har eksisteret, men som nu kommer mere åbent til overfladen. Når en sunnimuslimsk stedfortræder begynder at skubbe tilbage mod et shiamuslimsk regime, som har støttet det i årevis, afspejler det en alvorlig brudflade, som troende kan genkende og bede ind i. Dette er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi det afspejler et øjeblik, hvor en organisation, som længe har fungeret inden for Irans regionale netværk, nu offentligt tager afstand fra Irans handlinger. Når en stedfortræder begynder at modsætte sig netop den magt, som har støttet den i årevis, kan det være et tydeligt tegn på, at dybere brudlinjer er ved at opstå i systemet.

Disse udviklinger lover ikke nødvendigvis et sammenbrud i det islamiske regime. Netop derfor bliver dette øjeblik åndeligt betydningsfuldt. Når vi ser tegn på reel splittelse inden for regimet, er det en tid, hvor troende bevidst kan bede med selve de ord, som Yeshua erklærede: “Et rige, der er splittet mod sig selv, kan ikke bestå.” Ved at erklære hans ord for Gud i bøn iagttager vi ikke blot begivenhederne; vi bringer vores bønner i samklang med den sandhed, han talte, og står imod muligheden for, at dette regime kunne stabilisere sig og fortsætte sit undertrykkende styre. Dette er ikke en bøn imod Irans folk, hvoraf mange har lidt dybt under dette regime. Det er derimod en bøn imod et undertrykkende og ondt system, som i årtier har bragt vold og ustabilitet til regionen. Som troende kan vi erklære Yeshuas ord over dette regime i tillid til, at de splittelser, som nu viser sig i dets indre, til sidst vil føre til dette undertrykkende styres fald, for et rige, der er splittet mod sig selv, kan ikke bestå.

Samtidig gælder dette princip også i den modsatte retning. Hvis splittelse svækker fjenden, styrker enhed dem, som står imod det onde. Derfor bør vi, samtidig med at vi beder om splittelse inden for undertrykkende systemer, også bede om enhed blandt dem, der står imod dem. Vi kan især bede om enhed mellem Israel og USA, hvis lederskab og samarbejde har været centrale i konfrontationen med det islamiske regimes ekspansion helt fra begyndelsen. Vi kan også bede om samklang blandt andre nationer, som spiller vigtige roller, herunder partnere i Europa og nøglelande i regionen såsom Saudi-Arabien. Vi anerkender den åndelige betydning af enhed blandt dem, der er placeret til at modstå dette onde. På denne måde beder vi begge sider af Yeshuas princip: at et splittet rige ikke kan bestå, og at enhed blandt dem, der modstår det onde, vil bringe styrke, stabilitet og til sidst sejr.

Jeg kan også lave en mere flydende, prædikende dansk version, hvis du vil have den gjort mere naturlig til publikation eller oplæsning.