top of page

Fem kilder til Kraft


En sand troende på Yeshua har adgang til hellig og ren åndelig kraft fra Gud. Denne kraft kommer fra fem forskellige kilder eller veje.


1: Korset

”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft” – 1. Korintherbrev 1:18.


Den første kilde til kraft ødelægger synd og selviskhed. Den bringer os tilgivelse. Den ødelægger de onde kræfter ved stolthed og begær. Den fjerner djævelens angreb ved fristelser og anklager. Den ødelægger det gamle syndige selv og genføder os som Guds børn. Den frelser os fra dom i helvede og fjerner frygten for fordømmelse og afvisning.


Korset er først og fremmest det instrument, Gud bruger for at gennemføre Sin vilje og højne karakteren i vores liv.


2: Opstandelsen


”…for at jeg kan kende Ham og Hans opstandelses kraft…” – Filipperbrevet 3:10


Vi har fået evigt liv givet gennem Yeshuas opstandelse. Gud giver os rigeligt liv, både kvalitetsmæssigt og kvantitetsmæssigt (Johannes 10:10). Gennem opstandelsens kraft har vi glæde, helbredelse, sejr. Det er kraft til at leve.


Yeshuas opstandelse ødelagde alle dødens kræfter, som holdt Ham nede i Sheol (hel-vede), og Han vil bryde dødens magt over os (Ap. Gerninger 2:24).


3: Himmelfarten


”…og hvor overvældende stor Hans magt er hos os, der tror i kraft af Hans mæg-tige styrke. Med den kraft virkede Han i Messias, da Han oprejste Ham fra de døde og satte Ham ved Sin højre hånd i Himlen, højt over al myndighed, magt og kraft…” – Efeserbrevet 1:19-21.

Yeshua steg op til himlen og satte Sig på autoritetens trone. Da Han steg op, satte Han Sig ved Guds højre hånd for at opfylde den messianske profeti i Salme 110:1-2 –

”Sæt dig ved Min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for Dine fødder!”


Yeshuas himmelfart gav Kong Messias autoritet til at regere. Han regerer over magter og fyrster i Himlen, på joden og under jorden (Filipperbrevet 2:10). Han deler denne autoritet med os, som er underkastet Ham. I Hans navn har vi potentiale til at udøve autoritet overfor engle, dæmoner og menneskelige regerin-ger.


Gennem troen på Yeshua er vi ikke blot oprejst fra de døde, vi sidder åndeligt sam-men med Ham i Himlen (Efeserbrevet 2:6). At vi åndeligt sidder sammen med Yeshua giver os profetisk autoritet over nationerne, til at rive ned og bygge op, ligesom den autoritet, som blev givet til Jeremias (Jeremias 1:10). Efeserbrevet kap. 2 opfylder Jeremias kap. 1, ligesom Efeserbrevet kap. 1 opfylder Salme 110.


4: Salvelsen ved Helligånden


”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” – Ap. Ger-ninger 1:8.


Gud ønsker at fylde os med Helligånden. Når Helligånden kommer, bringer Han kraft. Denne åndelige kraft eller salvelse giver os frimodighed – frimodighed til at prædike (Ap. Gerninger 1:8; 4:29), at profetere (Ap. Gerninger 2:18; 19:6), at lov-prise (Ap. Gerninger 10:46; 16:25) og at udføre mirakler (Ap. Gerninger 4:30; 6:8).


Helligånden er en person; kraft er en ting. Det er som en elektriker, som skaffer elekticitet. Den ene er en person, den anden en ting. Helligånden er Gud; kraften er energi. Vi underkaster os Helligånden og bruger den kraft, Han giver os. Vi ledes af Helligånden (Romerbrevet 8:14), ikke af kraften.


Søger man kun kraften for at udføre mirakler kan det føre til afgudsdyrkelse og trolddom (Ap. Gerninger 8:19). Men uden kraften lader vi ikke Helligånden arbejde igennem os, og vores budskaber bliver tomme ord. (1. Korintherbrev 2:4; 4:20; 12: 4-6).


5: Lidelsen og forfølgelsen


”Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” – 2. Korintherbrev 12:9-10.


Når Yeshuas lys skinner gennem os i denne verden, er der en lige og modsat reak-tion af mørke. Disse angreb gør os opmærksomme på vores egen manglende evne og vores afhængighed af Guds nåde. Vores motiver er renset, og Hans kraft kommer igennem på større måder.


Vi er kaldet til ikke blot at tro på Yeshua, men også til at lide sammen med Ham (Filipperbrevet 1:29; 3:10). Mange er villige til at tro på Yeshua, men ikke at følge Ham, når lydigheden kræver lidelse. Denne slags lidelse er ikke masochisme. Det er ikke at gøre tåbelige fejl (1. Petersbrev 4:15). Det er at tage stilling til retfærdighed, som bevirker modangreb af ondskab.


I disse tider med forfølgelse viser Gud særlig herlighed (Ap. Gerninger 6:15; 1. Pe-tersbrev 4:14). Dette niveau af herlighed er nødvendig, hvis vi skal have et gennem-brud af vækkelse, i Israel eller hvor som helst i verden. Der er ingen vækkelse uden forfølgelse (Ap. Gerninger 14:22; 2. Timotheusbrev 3:12).


Gennem hele Apostlenes Gerninger blev apostlene slået, fængslet, afvist og slået ihjel. (Ap. Gerninger 4:3 – apostle i fængsel; 5:18 – i fængsel igen; 5:40 – apostle slå-et; 7:58 – Stefanus stenet; 8:3 – Saul angriber ethvert hus; 9:23 – plot for at dræbe Saul; 12:1-3 – Herodes’ forfølgelser; 13:50 – forfølgelser i Antiokia; 14:5 – trusler om steninger i Ikonion; 14:19 – atter stening; 16:22-23 – slået og fængslet i Filippi; 17:5 – angreb i Thessalonika; 17:13 – angrebet i Berea; 18:17 – banket i Korinth; 19:29 – oprør i Efesus; 21:30 – oprør i Jerusalem; 22:22 – endnu et oprør i Jerusalem; 23:10 – stor splid; 28:3 – skibsforlis og slangebid før Maltas vækkelse.


OPSUMMERING:


  • Korset ødelægger synd og selviskhed;

  • Opstandelsen giver evigt og rigeligt liv;

  • Himmelfarten sikrer autoritet til at regere;

  • Salvelsen fra Helligånden giver frimodighed for mirakler;

  • Tro midt i forfølgelse frigør Guds herlighed til vækkelse;


Lad os være Guds redskaber så Hans kraft kan manifesteres gennem os på alle disse fem måder.

bottom of page