
1: Fordrejede ord
Satan fordrejer ord. Da han første gang nærmede sig Eva, spurgte han: ”Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” (1. Mosebog 3:1). Han fordre-jede Guds ord og brugte antydninger for at bringe tvivl om Guds karakter og inten-tioner. At skabe splittelse er også satans metode i dag. Han fordrejer ord, hvilket giver mistillid, som giver krænkelse og som resulterer i splittelse.
Jo mere vi tjener Herren og bliver mere og mere ligesom Yeshua, jo flere angreb vil der blive rettet imod os gennem forkert kommunikation og fordrejede ord. Det vil synes som om folk venter på at fange os i ét ord og blæse det op helt uden proportioner for at angribe os. (Lukas 20:20).
Der vil komme strømme af ord ud af djævelens mund for at overvælde dig med af-visning og anklage. ”Men slangen spyede en hel flod af vand ud af sin mund efter kvinden, for at hun skulle rives med af floden.” (Johs. Åbenbaring 12:15). Det he-bræisk-arabiske Alohom betyder ”et omfattende angreb med kritik og bagtalelse af en person eller et legeme.” Som en rivende strøm kan vi ved korset overgå ondska- ben. (Esajas 59:19).
2: Anklager eller forsvarer
Når der er mistillid, kan selv vores bønner vende sig til noget negativt: bombarde-ment af Guds trone med kritik og beklagelser af vores brødre og søstre. Eller vi brin-ger kritik og klager af nogle for ”rådet,” og på den måde skaber vi onde rygter og dis-kussioner bag hinandens ryg.
Der er to måder at komme for Guds trone på: som anklager eller som fosvarer.
Johs. Åbenbaring 12:10: ” …for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud.”
1. Johannesbrev 2:1: ”…hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.”
Anklageren er satan, forsvareren er Yeshua. Hvilken side er vi på? Nogle har allerede anklagerposition, og nogle har forsvarsposition. Hvilken rolle udfylder vi? Lad os spørge os selv: ”Er jeg blandt dem, som forsvarer mine brødre og søstre, eller bagtaler jeg dem? Er jeg mine søskendes anklager eller deres forsvarer?
3. Pagt og kors
Hvordan kan vi blive forsvarer, når vi føler, vi er blevet forurettet? Der er to mu-ligheder: 1) pagtmæssig dialog eller 2) være i overensstemmelse med korset.
Hvis vi ved, at vi har såret nogle, er det vores pligt at opsøge dem og forsone os med dem. Dette prioriteres over lovprisning, Herrens nadver, tiende og religiøse ritualer. ”Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.” Matthæus 5:23-24.
Hvis nogle har såret os, er det også vores pligt at opsøge dem. ”Hvis din broder for-synder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder.” Matthæus 18:15. Hvem går først? Hvis han sårer dig – går du. Hvis du sårer ham – går du. I hvert tilfælde har vi det moral-ske forpligtelse. Formålet her er ikke at vise, at den anden begår en fejl, men at blive forsonet, at ”helbrede” relationen, at vinde vores broders hjerte.
Denne passage, som taler om pagtmæssig dialog, taler også om ensidig, rigelig og gentaget tilgivelse. Da Peter spurgte, hvor tit han skulle tilgive sin broder, som havde syndet imod ham, svarede Yeshua: ”Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.” Matthæus 18:22. Denne attitude af nådig tilgivelse er korsets attitude.
Yeshua tilgav os, skønt vi ikke fortjener at blive tilgivet. Korsets attitude går forud for pagtmæssig dialog. Mængden af dialog kan bringe forsoning, hvis vi ikke er fyldt af den ensidige tilgivelse fra korset. Vi tilgiver hinanden, ligesom Han tilgav os (Kolossenserbrevet 3:13). Det gør ondt. Det tager alt, vi har. Det er korsets måde. Det er den eneste måde, hvorpå der kan bringes forsoning og bevare enheden.