top of page

Ham vi afviste blev vores soning

Sep 16
3 min read

Tikkun Global

Jerusalem, Israel



Hver gang jeg læser kapitel 3 i Apostlenes Gerninger, falder min opmærksomhed straks på Peters ord om at ”alt genoprettes” (Ap. Gerninger 3:21). Det er et så signifikant budskab, især når man tænker på Israel, om Yeshuas genkomst og op-fyldelsen af Guds løfter. Men da jeg læste kapitlet igen for nyligt, fangede noget andet min opmærksomhed; noget som jeg egentlig aldrig før havde lagt mærke til. Tidligere i sit budskab talte Peter til dem, som var forsamlet i Jerusalem. Han sagde: ”Men I fornægtede den hellige og retfærdige” (Ap. Gerninger 3:       4). Når jeg læser disse ord på hebræisk, er der ét ord, der springer i øjnene; כפרתם — kefartem, ”I fornægtede.” Lyden af dette ord mindede umiddelbart om et andet hebræisk ord, som er særlig signifikant nu, hvor Yom Kippur nærmer sig: כפרה — kapparah, soning. Kefartem. I fornægtede Ham.                                                                                         Kapparah. Soning. Forbindelsen repræsenterer et kraftfuldt billede i Peters budskab. Han siger lige ud til folket, at de fornægtede Yeshua, men han slutter ikke med denne beskyldning. Kun et par vers senere, siger han: ”Derfor skal I omvende Jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud.”  (Ap. Gerninger 3:19). De mennesker, som havde fornægtet Ham, blev stadig inviteret til at vende tilbage til Ham. Den samme Yeshua, som de havde fornægtet, var Ham gennem hvem deres synder vil blive tilgivet. Som Johannes senere skrev, Yeshua er et sonoffer for vores synder…ikke blot for vore, men for hele verdens synder.” (1. Johhannes brev 2:2). De havde kefartem – fornægtet Ham – men Han var alligevel blevet deres kapparah – deres soning. Denne sammenhæng føles særlig menigsfuld nu, hvor vi nærmer os Yom Kippur – Forsoningsdagen. Her i Israel stopper lander næsten fuldstændigt op. Forretninger lukker, offentlig transport standser, og de normalt så travle gader bliver stille, og børnene cykler i gaderne. Mange israelere faster i fireogtyve timer, synago-gerne fyldes, og bønner om tilståelse gentages dagen igennem. Selv blandt mange sekulære israelere er Yom Kippur en dag, hvor man stopper op, reflekte-rer og beder andre om tilgivelse og gør os overvejelser om, hvor vi står foran Gud. Spørgsmålet om kapparah, soning, er derfor ikke kun et gammelt bibelsk koncept i Israel. Én gang om året kommer det frem i vores nationale bevidsthed. Som Yeshuas følgere ved vi, at svaret allerede er givet. Vi ved, at Yeshua er vores soning. Hebræerbrevet fortæller os, at Messias satte sig det hellige sted én gang for alle, ikke gennem blodet fra geder eller kalve, men gennem Sit eget blod og derved skaffer evig frelse. (Hebræerbrevet 9:11-12). Længslen efter tilgivelse, som Yom Kippur er udtryk for ultimativt peger på Ham, som gav sig selv for os.


Dette fører mig tilbage til den del af Apostlenes Gerninger kapitel 3, som sæd-vanligvis fanger min opmærksomhed. Peters kald til Israel slutter ikke kun med at synd er udslettet. Han taler om ”tider, hvor vi kan ånde frit” fra Herrens  soning, fornyelser og genoprettelse er alt sammen del af det samme budskab. Peter betragter et folk, som har fornægtet deres Messias og taler stadig til dem om Guds genoprettelse. Deres fornægtelse aflyste ikke Hans løfter, og deres fejl-tagelser havde ikke lukket døren til anger og omvendelse. Det er derfor, Yom Kippur skal bevæge os til ikke blot at reflektere over Yeshuas soning, men også at bede for Israels frelse. Paulus udtrykte den samme byrde, da han skrev ”af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses.” (Romerbrevet 10:1). Det er i vores hjerter i dag. Når vores folk faster, beder og søger kapparah, længes vi efter, at de anerkender Ham, som allerede havde sonet vores synder. På denne Yom Kippur vil vi faste og bede her i Israel, og vi inviterer jer til at være sammen med os. Bed om at Helligånden åbner vores øjne for Yeshua. Bed for familier, de unge, religiøse ledere og hele samfund. Bed at mange vil anerkende Ham, som vores folk engang fornægtede som Den, der bar vores synder og åbnede vejen tilbage til Gud. Vi fornægtede Ham. Han blev vores soning. Og invitationen til at vende tilbage er stadig åben.


Vil I være sammen med os denne Yom Kippur med faste og bøn for Israels frelse?

bottom of page