”Han elsker mig altid”

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Livet i Israel har været som en rutsjebanetur med gråd, vrede og håb – både samtidigt og den ene efter den anden. Vi har set død, ondskab og sorg, men også mirakler af bibelske dimensioner.

På én dag blev ligene af små børn, som var blevet brutalt myrdet, returneret til os. Den samme dag om aftenen detonerede fem terroristbomber, som var skjult i offentlige busser og som var programmerede til at detonere kl. 9 om formid-dagen i myldretiden, for at dræbte hundreder af israelere. På grund af en progra-meringsfejl sprang de i luften kl. 9 om aftenen uden at dræbe en eneste – et totalt mirakel.

Ændring af ligningen

I en tid som denne må vi vende tilbage til grundlæggende viden: Gud elsker os. For at Gud kan elske os, må Han findes, være almægtig, være god og være med os. Dette skulle helt sikkert ændre måden, hvorpå vi ser på omstændighederne.

Mange israelere føler sig nedbrudt og traumatiserede af et århundrede med konstant fare og bristede forhåbninger om sameksistens. Men hvis man tilføjer det faktum, at Gud lever og elsker os til ”ligningen”, ændrer alt sig: vi er ikke hjælpeløse; universets Herre er med os. Det giver os fred og tillid, intimitet og tro.

I det sidste halvandet år har vi oplevet israelere fokusere på Gud og bede offentligt. Sætningen ”vi beder alle” høres pludseligt fra sekulære journalisters mund. De har formentlig aldrig prøvet at bede før.

Vi begynder at se, hvordan det vil se ud, når ”hele Israel” vil blive frelst (Romer-brevet 11:26). Vi er kommet en del ad vejen. Ja, det går trægt, men vi er stadig et stivnakket folk. Prøvelserne og vanskelighederne bevæger os til at henvende os til Gud. Når et gidsel frigives fra Gaza, føler vi, at vi er én stor familie: det er vores brødre og søstre, sønner og døtre.

”For således elskede Gud verden, at Han gav Sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Johannes 3:16).

Gud ikke blot elsker os. Han gav os Yeshua, Sin Søn, for at frelse os fra synd og død. Denne åbenbaring er vanskelig for israelere at tage imod. Vores rabbinere hævder, at Gud ikke kan have form af et menneske og da slet ikke en søn. Men de glemmer, at Gud viste Sig i en menneskelig form mangfoldige steder i Det Gamle Testamente. F.eks. siger 2. Mosebog 24:9-10, at 74 af Israels ledere så HERREN med deres egne øjne.

Fortjener vrede

Gud elsker os, selvom vi ikke fortjener det. Faktisk fortjener vi det modsatte.

”…jer der var døde i jeres overtrædelser og synder…da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder…den ånd der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.” (Efeserbrevet 2:1-3)

Vores ulydighed har provokeret Gud. Vi har alle syndet; vi har alle forrådt Gud. Salme 7:12 siger, at Gud er vred hver dag. Vores synd er indiskutabel. Vi fortje-ner Hans vrede og straf. Gud vælger imidlertid at elske os. Vi var døde i vores synd. Mange mennesker, som tror, de ”lever op til det” er åndeligt døde indven-digt.

Når folk synder, giver de efter for fristelsen for de dæmoniske kræfters indflydel-se. Når vi vandrer i tro, må vi gå imod strømmen – imod indflydelsen fra syndige menneskelige samfund og imod vores egen selviske begær.

”Men i Sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, Han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vores overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst.”  (Efeserbrevet 2:4-5).

Til trods for vores onde veje vælger Gud af tilgive os på grund af Sin store kærlig-hed. Han giver os tilgivelse, baseret på Yeshuas villighed til at tage vores straf på sig.

Et gudeligt udsigtspunkt 

”og Han oprejste os sammen med Ham og satte os sammen med Ham i himlen, i Kristus Jesus.” (Efeserbrevet 2:6)

Udover af have tilgivet os, inviterer Gud os til at sætte os med Ham i de himmel-ske riger. Mens din krop er her på jorden, kan du bede med Yeshua fra det høje-ste sted for åndelig autoritet og kraft.

Vi skal ikke tillade omstændighederne diktere, hvordan vi lever. Vi har indflydelse på situationen omkring os. Lad os ikke spilde bare én sætning på beklagelser! Man kan bruge det samme åndedrag til at ændre realiteten.

Ordsprogenes Bog 21:1 siger, at Gud kan ændre de politiske lederes hjerte. ”Som en bæk er kongens hjerte, Han leder dem, hvor Han vil.”  Det betyder intet, hvad vi synes om Netanyahu, Trump eller nogen anden leder. Vi beder Gud diri-gere deres hjerter og hjerterne hos alle, der har autoritet.

Vi har set effekten af den slags bøn næsten hver dag under denne krig. Gud har givet visdom til vores regering og mirakuløse sejre på slagmarken.

Der sker noget godt her. Indenfor det sidste halve år er en sang om Guds kærlighed blevet den populæreste sang i Israel, afspillet mere end 27 millioner gange. Sangen er skrevet af en ultra-orthodoks rabbiner, men synges sprudlende af unge sekulære israelere – i en forbavsende enhed og optimisme.

”Han elsker mig altid”

Ordene er af Y. Elitzur og rabbi S. Arush, sunget af Sasson Shaulov

Hashem er en god Far, og Han roser mig altid. Han ser mig kun i de gode øjeblik-ke. Ser, at jeg ønsker af være god, men at det ikke altid kommer til udtryk. Og Ha-shem så også mit stærke ønske, og at jeg prøvede og ikke gav op. Han ser min skændsel, den bitterhed, jeg følte, og hvordan jeg hver gang begyndte igen

(kor)

Og Hashen, må Han være velsignet, elsker mig altid,

Og altid gør mig godt, og endda mere godt. Og endda mere godt. Og endda mere godt. Og det vil altid være godt for mig.

Han hører, er mig nådig og svarer mig altid, og hvis ikke endnu venter jeg fortsat. Forbarm Dig over mig. Må alle se, at Du hører bøn. Et smukt glædeligt liv år efer år.

Han vil lade Sit lys skinne i os, troen vil skinne. Visdommen i sandhed, kendskab og forståelse. Vores Messias vil endelig komme, og der vil ikke mere være krig.

Hvilken forbløffende deklaration ligger der i denne sang, som er gået viralt blandt både ortodokse og sekulære. Selvom de fleste endnu ikke ser Yeshua, gengiver denne sang megen af den kærlighed og tro, der ses i evangelierne of epistlerne:

”…eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Romerbrevet 8:39).9)