Hans guddommelighed, vores menneskelighed; Hans menneskelighed, vores guddommelighed
- TG

- Aug 17
- 2 min read
(For at se videoundertekster på dit sprog skal du klikke på ikonet Indstillinger nederst til højre i videoen. Klik på Undertekster/CC, Automatisk oversættelse, og vælg dit sprog. Det kan være nødvendigt at klikke på "English (auto-generated)" for at vise Automatic Translation.)
I denne uges globale podcast tager Ariel udgangspunkt i læren fra Ashers bog: ”Hvem spiste frokost med Abraham,” hvor han betragter mysteriet omkring Yeshuas legemliggørelse, og hvorfor det var nødvendigt med Guds forløsende plan. Hvorfor behøvede Yeshua at blive født fuldstændigt som et menneske, da Han allerede havde vist sig i menneskelig form gennem Tanach (Det Gamle Testamente)?
Begyndende med 1. Mosebog klargør Ariel, at en forståelse af dette emne er relevant for vores tro og påvirker vores vidne for det jødiske folk. Vi prædiker ikke et evangelium, som begynder med Yeshuas fødsel i den Nye Pagt, men et evan- gelium, som er i overensstemmelse med de messianske løfter fra begyndelsen af skabelsen.
Yeshua blev fuldstændig identificeret med mennesker gennem Sin skabelse i Marias mave. Det skete for at forløse hele den menneskelige race, og for fuldstændig at støtte op om menneskehedens guddommelige betydning i Guds hjerte. Hans villighed til at dø, at frelse os fra synd og død og at fylde os med Sin natur, viser hvor meget Han elsker os og hvor meget Han værdsætter menneskets liv. Disse sandheder danner grundlaget for den jødisk/kristne civilisation med dens værdier bl.a. af enhver person skabt i Guds billede – mand eller kvinde, uagtet baggrund eller etnicitet eller socio-økonomisk status – fra livmoder til grav.
Forståelsen af betydningen af inkarnationen og Guds beslutning om at genopret-te menneskeheden til vores oprindelige design af moralsk integritet og værdighed, er i stærk kontrast til den stigende ondskab i disse endetider, især dyrets voldelige angreb og forførelsen af skøgen, som det er beskrevet i Åbenba-ringsbogen.
Lad Gud transformere din forståelse og forøge din passion for at se evangeliet gennemtrænge hjerter og sind i dag.


