top of page

Hele Israel vil blive frelst



Når vi deler evangeliet i Israel, bliver vi helt sikkert mødt med modstand. Det er, hvad der kan forventes. Alle steder, hvor Evangeliet bryder igennem til nye mennesker, vil der være åndelig modstand. Dette er et bibelsk princip: mere evangelisering, mere forfølgelse. Jeg er glad for at kunne sige, at vort folk er mere åbne for evangeliet end nogensinde før. Flere israelere har overnaturlige åben-

baringer om, at Yeshua er Messias.


Et af de vigtige vers for vores tjeneste og motivationen for vores liv er verset Romer-brevet 11:26: ”så skal hele Israel frelses.” Så mens vi måtte møde vanskeligheder, ved vi, at vi er ”dømt til succes.” Den lovede vækkelse af vores folk vil komme i flere stadier fra lidt til meget. Bibelen taler om tre grundlæggende niveauer:


  1. Få - Først er der store bestræbelser på evangeliesering skønt kun ganske få kommer til Herren. Paulus sagde, at én af effekterne af en herliggjort Kirke blandt hedningerne er, at det kunne tiltrække jøder, og Romerbrevet 11:15: ”frelse nogle af dem.” Han sagde om sig selv som messiansk jøde, at han ville gøre hvad som helst for kulturelt at rette sig efter vort folks vaner (1. Korintherbrev 9:20-22) for at ”i det mindste at frelse nogle.” Det er denne periode, vi er inde i i øjeblikket.

  2. Mange - Bibelen siger så, at under endetidens trængsler, vil mange israelere komme til Her-ren. Det er perioden, som ligger foran os. Åbenbaringsbogen 7:4 henviser til antallet af israelere, som kommer til Herren under prøvelserne som ”Et hundrede og fireog- fyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer.”

  3. Alle - Mod slutningen af trængselstiden, lige før Yeshuas anden komme, vil vækkelsen spredes til hele nationen, således at ”Hele Israel vil blive frelst.” Denne endelige vækkelse, som har effekt på hele nationen, vil komme ved slutningen af frygtelige krige og trængsler, så 2/3 af nationen vil blive dræbt. Så vil alle de overlevende vende sig til Herren (Zakarias 13:9).


Disse tre generelle stadier (nogle – mange – alle) er forbundet med hinanden. Der vil ikke være en fuldstændig national omvendelse forud for den anden komme, med mindre der en stor frelst restgruppe, som deler deres tro under trængslernes tid. Og der vil ikke være en stor restgruppe, hvis vi ikke ”gør alt for at frelse nogle” her og nu. Det er mandatet fra Herren, som presser os fremad.


Den hebræiske rod af ordet ”trængsel” (eng.tribulation) er ordet ”Tsara,” som ses i to profetier i Tanach (Det Gamle Testamente). Det første findes i Jeremias 30:7: ”Det er en trængselstid for Jakob, men han skal komme frelst ud af den.” Det, som slår mig så kraftigt i dette vers, er, at løftet om national frelse for Israel kommer under prøvelsernes tid! Det er dér, at den store vækkelse vil finde sted.


Det andet vers med roden af ordet trængsel ses hos Daniel 12:1: ”Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. På den tid skal dit folk blive reddet.” Her ser vi det igen. Under ende-tidens trængsler, vil den store vækkelse i Israel finde sted. (NB. Ordet her for ”blive reddet” (eng. delivered) er ”yimalet,” det samme ord som findes i Joel kap. 2 og citeret igen i Ap. Gerninger kap. 1, hvor der refereres til pinsevækkelsen, som vil ske ”før Herrens store og frygtelige dag kommer.” Der vil komme endnu en pinse ved slut-ningen af trængslerne og før Yeshuas anden komme, hvor nationen Israel vil vende sig til Herren).


Zakarias kapitlerne 12, 13 og 14 taler om den samme sekvens vedr. Jerusalem. Når vi ser på de første vers i hvert af disse kapitler, ser vi et interessant mønster.


Zakarias 12: Jerusalem bliver midtpunkt for international kontrovers.


Zakarias 13: En stor byge af tilgivelse og rensning åbnes for Jerusalems indbyggere.


Zakarias 14: Verdens nationer angriber Jerusalem ved Yeshuas anden komme.


Man behøver ikke være en profet for at se, at Jerusalem allerede er blevet det mest kontroversielle politiske tema på den internationale scene. Bygen af vækkelse er kun lige begyndt.


Omkring midten af Zakarias’ sekvens finder vi den smukke passage i kapitel 12 vers 10: ”men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til Mig, Ham de har gennemboret.” Ordet for ”hen til” (eng. on) i dette vers kan let oversættes fejlagtigt. At se ”on me” ville være ”alay,” men det i dette tilfælde ”eilay”, bedre oversættes til ”se hen til Mig.” er måske her en dobbelt profetisk betydning: Både at se Yeshua, når Han vender tilbage, men også at se hen til Ham som Messias i tiden lige før Han vender tilbage.


Nogle har noteres sig, at jeg mener, at bortrykkelsen er ved slutningen af trængs-lerne ved den anden komme, ikke syv år før den anden komme ved begyndelsen af trængslerne. Man kan argumentere om endetidsprofetier. På mange måder har min pointe mere at gøre med evangelisme end ved eskatologi. Mit hjerte brænder, for at hele Israel må blive frelst. Jeg er her at se vækkelse, ikke bortrykkelse – for at vinde sjæle, ikke for at vende ryggen til konflikt. Forfølgelse eller trængsler gør ingen for-skel. Vi er villige til at betale hvilken som helst pris for at se Evangeliet udbredt til verdens ende og Yeshua vende tilbage for at etablere Sit Rige. (Paulus sagde, at han endda vil være villig til at blive forbandet, hvis det var muligt at se sit folk frelst – Ro-merbrevet 9:3).


Endetiderne vil være en periode med stor vækkelse. Vi har intet at være bange for. Vi vil være beseglet af Helligånden og skærmet fra al ondt (Åbenbaringsbogen 7:3). Der vil være en dobbelt høst i endetiderne. I Åbenbaringsbogen 14:14-16 ser vi, at en engel proklamerer en stor høst, som er moden på jorden. Det er en god høst. Det er en høst af millioner af sjæle, som kommer til Herren i endetiderne. I Åbenba-ringsbogen 14:17-20 ser vi endnu en høst, hvor vredens druer knuses. Det er høsten som straf over de onde. Begge finder sted på samme tid.


Endetidens trængsler er kulminationen på konflikten mellem de gode og de onde magter. En del af trængslerne vil være forfølgelsen af de hellige fra dæmoniske magter. Den anden del af trængslerne vil være straffen af syndere ved Guds hånd. Disse to kræfter overlapper hinanden og eksploderer i de endelige konflikter.


Forfølgelsen af de hellige, som er forårsaget af djævelen, er ment til at standse væk-kelsen og evangeliseringen i verden. Guds straf af syndere er designet af Gud for at skaffe dem omvendelse og vækkelse (Åbenbaringsbogen 9:20-21; 16:9,11). Det er det vigtigste tidspunkt for Guds hellige at være i bøn. De himmelske hærskarer har ventet på dette tidspunkt og forberedt sig på denne time.


Vedrørende frelsen af Israel ser jeg en profetisk forløber i historien om Josef og hans brødre i Egypten. Der var syv år med overskud; derefter var der syv år med hungers-nød. Det var under de syv års hungersnød, at Josefs brødre genkendte ham. Dette er en forløber for, at det jødiske folk i endetiden indser, at Yeshua er Messias. Det er interessant at notere, at denne åbenbaring sker under de syv års hungersnød. Jeg tror, at i den nærmeste fremtid vil Gud overnaturligt bringe Israel til en position med indflydelse på verden og økonomisk velstand. Under denne periode vil de ortodokse jøder proklamere, at én eller anden er Messias. Efter syv års velstand vil der komme en frygtelig periode med trængsler. Men i denne trængselstid vil nationens øjne åbne sig og se Yeshua som den mistede broder og Herre.


Ét sidste punkt: i den rabbinske judaismes mystiske cirkler er der en idé om ”ikvot hamashiach,” Messias’ fodtrin. Dette udtryk henviser til en tid med kriser og ulyk-ker, hvor Messias’ komme vil være så tæt på, at Hans fodtrin kan høres.

bottom of page