Hvis du elsker mig…

Tikkun Global

Jerusalem, Israel

Ved læsning af 5. Mosebog har jeg lagt mærke til, at ordet ”kærlighed” optræder igen og igen!

Toraens første fire bøger taler om patriarker, udvandringen fra Egypten, love, Ta-bernaklet, præsteskabet og vandringen i ørkenen. Derefter kommer man til 5. Mosebog. Moses har samlet hele folket på sletten inden krydsningen af Jordan og indgangen til det Lovede Land. Han havde haft 40 år til at tænke over alle disse love, som Gud havde givet. Det synes som  om at i 5. Mosebog måtte han understrege for folket, hvad den bagvedliggende pointe er.

Tolv gange taler 5. Mosebog om vores kærlige Gud! Lad os mærke vægten af det.

”…men dem, der elsker mig og holder mine befalinger vil jeg vise godhed i tusind slægtled.” (5. Mosebog 10)

”du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.”  (6:5).

”…den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker Ham og holder Hans befalinger.” (7:9).

”Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle Hans veje og elske Ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl…” (10:12)

”Derfor skal du elske Herren din Gud og holde Hans bud, Hans love, Hans retsregler og Hans befalinger alle dage.”  11:1)

”Hvis I vil lytte til de befalinger, jeg giver…og elske Herren…” (11:13)

”Hvis I holder alt det, jeg befaler dig og elsker Herren din Gud og altid vandrer ad Hans veje.” (19:9)

”Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker Herren…” (30:6)

”Se, jeg stiller dig i dag overfor livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger og elsker Herren din Gud….” (30:15-16)

”…og elsk Herren din Gud, adlyd Ham og hold fast ved Ham…” (30:20)

Dette rejser nogle spørgsmål, specielt: Hvorfor forbinder alle disse passager, uden en eneste undtagelse, det at elske Gud med kravet om at adlyde Hans bud (mitzvot)?

I Guds tankegang er der ingen kærlighed uden påbud, og der er ingen påbud uden kærlighed. Det, Gud ønsker af os, er at vi elsker Ham. At holde budene der er koblet sammen hermed. Indvirkningen kommer ved kombinationen af de to.

Hvordan skal vi elske Ham? Vi elsker Gud ved at gøre det, Han befaler os at gøre, ved at holde Hans bud, ved at adlyde Hans ord. Når Gud er almægtig, betyder det, at Hans ord har hele autoriteten. Intet at det, Han siger, er blot forslag; det er påbud.

Hvorfor siger Gud, at vi skal elske Ham? Fordi Han elskede os først. Det er sådan, Han er. Det er, hvad han ønsker. Alt, der sker i verdens historie, er fordi Gud elsker os. Han er kærlighed og alt tager udgangspunkt i dette, også de dår-lige ting, som er sket. De dårlige ting skete, fordi Han gav os en fri vilje og tester os, så vi kan elske Ham.

Hvis vi ikke adlyder, hvad Han siger, bliver ”kærlighed” hvad enhver for sig tror, det er. Til sidst degenererer det til seksuel umoral og perversion. Vores instinkt er måske at elske, men vores selviskhed trækker os i den forkerte retning.

På den anden side, hvis man blot prøver at holde budene og glemmer, at målet med budene er at elske Herren, mister man den ligeledes. Vores stolthed og selvretfærdighed vil betyde, at vores ”lydighed” vil degenerere til religiøs tvang.

Vi ønsker at nå det dejlige midtpunkt, hvor kærlighed krydser lydighed. Kærlighed kræver lydighed, og kærlighed udføres gennem påbud. Ethvert bud, der forstås korrekt viser et aspekt af, hvordan man elsker – elsker Gud og elsker hinanden.

Kombinationen af kærlighed og lydighed er ikke et ”gammelt” testamentligt synspunkt. Se 1. Johannesbrev 5:3. ”For dette er kærligheden til Gud: at vi holder Hans bud”. Det er tydeligt. Og Yeshua sagde det samme. I Johannes 14:15 – ”Elsker i mig, så hold mine bud.”

Kærlighed holder os udenfor religiøsitet, og lydighed holder os udenfor huma-nisme. Det er en balancegang, især når vi står overfor al den dårlige indflydelse, som omgiver os i dag. Samfundet kalder det gode dårligt og det dårlige godt. (Esajas 5:20). Disse omvendte moralske synspunkter tvinges ned over os.

Gud elsker os og ønsker, at vi skal elske Ham. Det er skabelsens mål. Det er også vores livs skæbne. Mange mennesker tilbringer mange år med at komme et sted hen; få et bedre job, et bedre hus osv. De, som ønsker at tjene Herren, ønsker at tjene Ham bedre og at gøre mere for Ham. Men det ultimative mål er ganske enkelt, at du ønsker at elske Gud, og at Gud elsker dig.

Når man når dette punkt, er der ikke mere kamp. De fleste mennesker er fokuseret på at forbedre deres omstændigheder – at gøre deres liv bedre. Men omstændighederne er sekundære. Undertiden er du præcis der, hvor du skal være.

Vores skæbne er ikke afhængig af vores formåen. Man kan sige: ”Jeg er måske ikke smart, måske har jeg intet talent. Måske er jeg ikke stærk, men jeg kan elske Gud; og jeg kan imod Hans kærlighed til mig.”

Alle ønsker at vide, ”hvorfor er jeg her? hvor skal jeg hen? Hvad er meningen med mit liv?” – Det er det!

Enhver har sin egen erfaring. Du skal elske Gud på din egen måde, som ingen andre kan. Og Gud vil elske dig på en måde, hvorpå Han ikke elsker nogen anden. Du er unik, speciel, dig!

Vi lever i denne ”kærlighedstrekant”: Gud elsker os; vi elsker Gud; vi elsker hin-anden. Det er dér, vi har behov og ønske om at være.