.png){kind=small}
Tents of Mercy menighed,
Kiryat Yam, Israel
Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.
Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til fra evighed til evighed er du Gud. Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: ” Vend tilbage, I mennesker!” Tusinde år er i dine øjne, som dagen i går der er forbi, som en nattevagt…
Lær os at holde tal på vores dage
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!
Mæt os om morgenen med din godhed
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Salme 90:1-14.
Disse vers, som tilskrives Moses, tegnes de brede linjer i menneskets eksistens, fra skabelse, gennem generationerne til hver individs eget liv. Vi er kun et led i en lang kæde af generationer. Vi er dødelige og bliver til støv i slutningen af vores dage. Visdom, medfølelse, kærlighed og glæde – det er, hvad der gør vores dage meningsfulde og værdifulde.
Er dette tidsforløb ikke en mærkelig ting? På ét tidspunkt var jeg 15, og i næste øjeblik var jeg 50! ”At tælle vores dage” er blot en smart måde at beskrive det at gennemgå vores liv med hensyn til at sætte sig mål og træffe beslutninger – en naturlig og gavnlig øvelse for sjælen. Ligesom nytårsforsætter.
Hvad er dine for 2024?
Tabe dig? Læse hele bibelen? Komme i form? Være venlig imod din svigermor? Være sikker på at børnene gør deres pligter? Betale regningerne i tide? Male huset? Bringe gidslerne hjem? … Øjeblik! Dette er ikke en liste for enhver, kun for Israel og venner.
Som et land tæller vi dagene, hvor de kidnappede israelere stadig holdes i forfærdeligt fangenskab. I vores dagligdags rutiner slipper vi aldrig tankerne om det tragiske faktum, at 130 israelske borgere bliver holdt som gidsler kun få kilo-meter fra vores grænse i det sydlige Gaza. Mens israelerne modigt og nødven-divis fortsætter deres normale gøremål, er livet i øjeblikket alt andet end nor- malt.
Selv beslutningen om, hvad der skulle skrives i denne artikel var en udfordring – hvad kan en ubetydelig samling af nogle få hundrede ord indvirke på den despe-rate situation, vi står overfor? Ved Guds nåde presser vi alligevel på, velvidende at der er ivrige bønner derude fra dem, som er gjort retfærdige, og for dem, der er bundet i fangenskab.
For blot få dage siden blev der rapporteret, at yderligere 6 IDF-soldater på tragisk vis var blevet dræbt i en eksplosion, som desuden sårede 9. En af de sårede sol-dater var en national kendis. Idan Amedi er sanger, sangskriver og skuespiller. Han ”opgav” sin status og meldte sig som enhver anden reservesoldat den 7. oktober til tjeneste i sin kampenhed.
Amedi er kendt for sin dygtige og ærlige sangskrivning samt hans dramatiske skridt mod berømmelsen, som tog fart med hans gribende lyrik, som han skrev og optrådte med i en sangkonkurrence (A Star is Born ”kochav nolad”) om sine oplevelser i militæret.
Mens vores landsmænd kan synes ærlige til kanten af det uanstændige, er Amedi en smuk repræsentant for det positive i det moderne Israel. Man kan ikke lade være med at tænke på den historiske og bibelske tradition fra kong David, som ”krigspoeten” – voldsom, men følsom – som nedskrev flertallet af versene i Salmernes Bog, som så trofast yder os trøst og giver stemme til vores sjæls
Mange af Amedis sange er selvudslettende eksistentielle ballader med tænk-som lyrik om tid, om anger, om kærlighed og om menneskelighed. Vi beder for helbredelse af ham og alle de øvrige sårede soldaters sjæl, legeme og ånd!
Da vi passerede de 100 dags, sammenlignede forskellige kommentatorer vores nationale atmosfære med tiden under pandemien og konkluderede, at denne krise er meget værre.
Den gang fandt vi ud af at fortsætte med almindelige ting – og det skal vi igen. Selv vores underholdning er begyndt at reflektere den nye normal. Det populære israelske satireshow – Eretz Nehederet ”et vidunderligt land” kalder sig nu Eretz Nilchemet” ”et land i krig.” Indholdet i showet behandler på en forbavsende realistisk og følsom, men samtidig humoristisk måde krigens realiteter. Uventet inspiration til tårer og til bøn. ”Glad hjerte giver godt helbred.” (Ordsprogenes Bog 17:22)
Da vi kom ud af coronakrisen, kan jeg huske, jeg talte. Hvor mange mennesker var kritisk syge? Hvor mange år? Hvor mange uger var der nedlukning? Hvor mange dages karantæne? Hvor mange milepæle og helligdage mistet med negativ effekt af de epidemiologiske reguleringer?
Jo længere tid, vi levede med pandemien, jo mere ændredes tallene. Sådan har det også været med krigen. I de første uger rapporteredes omhyggeligt antallet af dræbte og tilfangetagne og antallet af raketter og antallet af dagene med krig. Som tallene voksede, blev vi følelsesløse overfor hvert liv. Krig er mildt sagt forfærdelig.
Hvis vi allerede var desperate efter Guds indgriben under Covid krisen. Hvor meget mere så nu!
Israel søger Gud i ånd og sandhed – som jeg aldrig har oplevet før. Bed og pust til disse flammer
På vores egen måde tæller vi i Tents of Mercy også vores dage. Ser tilbage og ser frem i vores samfund liv; at finde balancen mellem nødprojekter og regulært liv. Vi har fornyet ugentlige og månedlige aktiviteter for at opmuntre til fællesskab, lovprisning og brøds brydelse sammen. Og vi har lige udgivet en smuk kalender for 2024 – hvor vi fejrer menighedens årlige cyklus og ”tæller dage” som et samfund.
