Tents of Mercy menighed og humanitær hjælp
Kiryat Yam, Israel

I 2007 fandt den første Reshetlejr sted. (Reshet er hebræisk og betyder ”net” eller ”netværk.”) Begivenheden er født ud af en fælles vision mellem Tents of Mercy og Beltway kirken i Abilene, Texas. Det var en art pilotudgave af hvad, der viste sig at blive en særlig begivenhed i vores børns liv. I det år indledtes et venskab og partner- skab mellem Katya Morrison og pastor Randy Turner. Dette udviklede sig efterhånden til en velsmurt ”lejrmaskine” – Årligt med indkvartering, bespisning, undervisning, underholdning og bøn for børnene gennem hele den sidste uge i juli. Mange forskellige udfordringer blev mødt hen ad vejen gennem tålmodighed, generøsitet, målrettethed, kreativitet, teamwork og mest af alt gennem Guds nåde.
Generationer af børn og rådgivere fra vores netværk i menighederne og talrige frivil-lige fra Texas har passeret gennem ”vandene” i den årlige Reshet børnelejr. Hver sommer venter børnene tålmodigt på den kommende lejr. I tretten år er lejren blevet gennemført præcis som et urværk hver sommer, bortset fra 2014 hvor der landede raketter nær vores normale mødested nær Tel Aviv, og hvor vi i stedet var tvunget til at afholde en dagslejr i vores menighedsbygning i Galilæa. Til trods for børnenes skuffelse over ændringen i planen, bragte Gud forløsning og velsignelse det år, idet vi havde det privilegium at være værter for børn fra det sydlige Israel, hvor deres hjem var under raketangreb.
Under Covid- nedlukningen i 2020 blev endnu en ting tårevædet føjet til den voksen-de liste over aflyste aktiviteter. I 2021 begyndte vi at planlægge og troede naivt på, at lejren ville blive afholdt dette år. Vores børn var ødelagte og sørgede over endnu et år med en aflyst lejr. Gennem hele året spurgte børnene – ”vil vi få en lejr i 2022?”
Ved Guds nåde blev Reshet 2022 den første post-corona Reshet lejr.
Efter to år uden lejr besluttede vi ikke blot at afholde en lejr, men lejren over dem alle. Udover menighederne i vores netværk og et par lokale menigheder fra vores område inviterede vi også børnene fra søstermenigheder i Jerusalem og Tel Aviv til også at deltage. Selv med en håndfuld sidste øjebliks sygemeldinger på grund af Corona var vi ”fyldt til randen” med 75 børn.

Gennem hele ugen snakkede vi og sang og kreerede. Vi sang lejrens temasang, ”troens helte” – superhelte udgaven, mens vi lærte bibelverset fra Romerbrevet 8:37 udenad: ”Men i alt dette (problemer, trængsler, forfølgelse, sult, nøgenhed og sværd) mere end sejrer vi ved Ham, som har elsket os.”
På dansk/engelsk behøves måske lidt forklaring. På hebræisk er forbindelsen tydelig: ordene helt (hero) og sejre, overvinde (overcome) kommer fra den samme ordstam- me ”gibor” og ”mitgaber.” Jeg kan personligt bevidne, at temaet var ledt af Helligånden, relevant og kraftfuldt for alle os, som var velsignet af at kunne tilbringe ugen sammen: børnene, rådgiverne, medarbejderne og de frivillige.