Israels efterårsfester
- Asher Intrater
- Oct 12
- 4 min read
Tikkun Global
Jerusalem, Israel
Der refereres til Torah’ens helligdage med to navne på hebræisk:
Chag – i betydningen ”fest” fra roden at samles eller danse i en rundkreds, og
Mo’ed – i betydningen ”fastsat tidspunkt” fra rodens ord for skæbne eller mål.
Chag understreger det fejrende aspekt, mens mo’ed understreger den profettiske betydning.
Der er to grupper helligdage for Messias’ komme.
Der er to grupper af helligdage i Torah’en, tre om foråret og tre om efteråret. Hel-ligdagene om foråret er forbundet med Messias’ første ankomst, mens efterårs-festerne er forbundet til Hans anden komme. Frelsens store begivenheder i forbindelse med den første komme skete alle på de datoer i forårets helligdage, som relaterer sig til dem.
Pesach (påske) – korsfæstelsen
Omer (første neg) – opstandelsen
Shavuot (pinse) – udgydelsen af Helligånden
I profetierne om endetiden ser vi også tre store begivenhed finde sted – trængs-lerne, den anden komme og tusindårsriget. Vi ser disse begivenheder forbundet med de helligdage, som repræsenterer dem.
Teruah (Hornblæsning) – Trængsler
Kippur (forsoning) – anden komme Sukkot (Løvhytte - tabernaklet – tusindårsriget
Opklaring af forvirringen omkring basunerne
Der har været nogen forvirring omkring basunblæsningen, som påbydes både ved hornblæserfesten (2. Mosebog 23) og Forsoningsdagen (3. Mosebog 25).
Basunblæsningen på hornblæserfesten fortsættes ved slaget om Jeriko (Josva 6) og ved mobilisering af lejrene i Israel (4. Mosebog 10) og i forskellige religiøse, regeringsmæssige og militære samlinger. Teruahblæsningen i shofaren er et kald til handling og en profetisk advarsel.
Det meste, der omtales i Bibelen vedrørende basunerne hænger sammen med hornblæserdagen. Disse basuner havde deres klimaks ved de syv basuner i Åbenba-ringsbogen. Den syvende basun deklarerer, at denne verdens riger vil blive overtaget af Yeshuas rige (Johannes Åbenbaring 11:15). Lige da den syvende basun havde lydt, styrtede folket frem og erobrede byen (Josva 6:20). Det er Guds kald til de hellige om at gøre sig klar til at tage byen med magt (Matthæus 11:12, Daniel 7:18). Det er et budskab om åndelig kamp, der fører til Rigets sejr.
Den syvende basun er imidlertid ikke ”den sidste, store basun.” Den sidste basun er forbundet med Yom Kippur og blæses som symbol på begyndelsen til jubileumsåret. Denne særlige basun omtales følende steder:
2. mosebog 19:13, 16, 19 – på Sinai bjerg
3. Mosebog 25:9 – Yom Kippur
Esajas 27:13 – de dødes opstandelse, bortrykkelse
Matthæus 24:31 – anden komme, bortrykkelse
1. Korintherbrev 15:52 – anden komme, opstandelse, bortrykkelse
1. Thessalonikerbrev 4:16 – anden komme, opstandelse, bortrykkelse
Denne særlige basun er Guds egen basun og blæses kun to gange i historien – én gang på Sinai og én gang ved den anden komme. Den vil blæses igen af Yeshua selv, når Han kommer ned i spidsen for himlens hær (Johannes Åbenbaring 19:11). Den vil ikke blive blæst af en ærkeengel som Gabriel eller Michael (en misforståelse af 1. Thessalonikerbrev 4:16), men af Yeshua som leder af himlens hære, som gav kommandoen om angreb (Josva 5:13). Efter det bibelske mønster sker øjeblikket ved Yom Kippurs jubilæumsbasun.
Templets præsteskabs største dag var Yom Kippur, hvor ypperstepræsten denne ene gang om året gik ind i det allerhelligste. Denne største dag, der er beskrevet af de israelitiske profeter, er dommens dag – ”før Herrens store og frygtelige dag kommer.” Joels Bog 2:1, 3:4). Den største dag i endetiderne er Yeshuas anden komme. Præsternes ”store dag”, profeternes største dag og Kong Messias’ store dag refererer alle til den samme dag. Det bibelske mønster er konsekvent.
Profetisk betydning af tabernaklet
Løvhyttefesten kaldes den store fest af rabbinerne, og også festen for indsamling af høsten. Torahen lægger stor vægt på glæden under festen (5. Mosebog 16:15) og siger endog, at der alene skal være glæde. Som på alle helligdage er der tre niveauer af tolkning: 1. landbrugsmæssig, 2. Israels udgang, 3. Nye pagt.
Den profetiske fuldbyrdelse kan ses hos Zakarias 14:16 ”Alle, der er tilbage af de folkeslag, der rykker mod Jerusalem, skal drage derop år efter år og tilbede Kongen, Hærskarers Herre og fejre Løvhyttefesten.” (Sammenlign Esajas 27:13.). Mange kristne kommer til Jerusalem i dag til Løvhyttefesten for at fuldbyrde dette vers. Den endelige fuldbyrdelse vil blive i Tusindårsriget. Lad os se på nogle læringer af dette vers:
Profeti – Da festen skal fejres i fremtiden, har den en profetisk betydning. Den er vigtig.
Nutid – Hvis den var påbudt i fortiden og profiteret i fremtiden, må Torahen have gyldighed, og festen må have betydning i dag. Den er relevant.
International – Det er ikke kun en jødisk fest, men for alle nationer, en international, multikulturel, verdensomspændende fejring. Den er enorm.
Forbedring – Hvis jøder og kristne vil fejre dette sammen, må der være en historisk forsoning mellem dem. Den er forenende.
Fejring – Efter krigene og trængslerne, vil der komme en lykkelig slutning: en tid med glæde, fred og sejr. Det er positivt.
Tusindårsriget – Eftersom dette sker efter den store krig ved den anden komme, viser det, at tusindårsriget er bogstavelig og ikke symbolsk. Den er reel.
Jerusalem – Alle nationerne kommer til Jerusalem, hovedstaden i Yeshuas tusindårsrige. Hans jordiske trone vil være dér. Det er centralt.
Det er ikke mærkeligt, at der er åndelig, politisk og militær kamp om Jerusalem. Vers 16 i Zakarias’ kapitel 2 er parallel med vers 2. ”Da samler jeg alle folkeslag til krig mod Jerusalem…” I vers 16 kommer de for at tilbede; i vers 2 for at kæmpe. Alle vil drages mod Jerusalem af den ene eller den anden grund.
Yeshuas Ånd vil drage Sit folk til lovprisning; Han vil drage Sine fjender til kamp. (Vers 3 siger, at Han vil kæmpe mod de nationer, som er kommet til Jerusalem for at kæmpe.) Alle vil komme. Valget står mellem at kæmpe mod byen og at tilbede kongen dér.
Spørgsmålet er, hvilken side er vi på?
