Israels nye premierminister

I søndags var vi vidne til, hvad de fleste israelere følte var én af de mest bizarre og forvirrende begivenheder i Israels parlaments historie. Naftali Bennett blev indsat som vores nye premierminister. Da han holdt sin tale og delte sin vision for natio-nen, blev han gennem hele talen forstyrret af tilråb og kaldt øgenavne fra tilhænge-re af den afgående premierminister Benjamin Netanyahu. En erfaren nyhedsrappor-ter i Israel sagde, at han havde dækket Knesset lige fra han begyndte som journalist, og at han aldrig havde oplevet noget tilsvarende.

Jeg ved, at for troende, som elsker Israel, og som har været fan af Benjamin Netany-ahu gennem årene, var dette et yderst forvirrende øjeblik. Men man må forstå, at blot fordi en eller anden engang var stor, betyder det ikke, at de vil slutte godt. Hvis vi havde et bestemt åremål for embedet, ville premierminister Natanyahu have trukket sig tilbage ikke blot som en af de største regeringsledere i Israels historie, men gennem hele historien!

Men han sluttede ikke godt.

1. I 2019 bragte han racistiske elementer fra ekstremister på den yderste højrefløj ind i Knesset i et forsøg på af styrke sin koalition. Disse racister, som nu er medlemmer af Knesset, hældte med deres handlinger benzin på bålet omkring vores seneste kon-flikt med Hamas.
   

2. De fleste af de dygtige politikere i Netanyahus eget parti har forladt partiet, fordi i stedet for at opelske ny, frisk ledelse, marginaliserede han enhver, som han anså for konkurrent. Det er interessant, at mange af disse yngre ansigter er medlemmer af den nye koalition bl.a. Naftali Bennett (den nye premierminister), Avigor Lieberman (ny finansminister) og Gidon Sa’ar (ny justitsminister).
   

3. De fleste af de mennesker, som han omgiver sig med, er ”spytslikkere”, som udeluk-kende siger det, han ønsker at høre.
   

4. For næsten præcist et år siden lukkede hans regering Shelanu TV, vores 24/7 kabel TV kanal, som bragte de gode nyheder om Yeshua på hebræisk. (Vi startede igen som en digital kanal og bærer megen frugt!). Hvad tror du, Gud følte ved dette? En af grundene til, at de gjorde dette, var presset fra de ultra-ortodokse partier. Disse ultra-ortodokse partier er ikke længere i regeringen, hvilket er godt for Israel!
   

5. Benjamin Netanyahu er i øjeblikket under anklager og er midt i retssager vedr. flere tilfælde af korruption. Det er meget muligt, at han om et år fra nu er i fængsel.

Nogle har udtrykt bekymring om, hvorvidt han ville have en islamisk gruppe i rege- ringen. Lad os få styr på tingene:

1. Den tidligere premierminister Benjamin Netanyahu forhandlede med det samme parti i et forsøg på at danne regering. Så at svine ham til, er ganske hyklerisk. Men sådan er politik. I sin tale takkede Bennett premierminister Netanyahu (på en måde der helt sikkert var en hån) for hans frimodighed ved at åbne en dør og bringe arabere ind i regeringen.
   

2. Det islamiske Ra’am parti under ledelse af Mansour Abbas er ikke en del af regerin-gen. De stemte blot for den nye regering til gengæld for adskillige indrømmelser, hvoraf de fleste handlede om hjælp til opbygning af den arabiske sektor i Israel. Ikke noget særligt.

De fleste messianske jøder, jeg kender her i Israel, er tilhængere af den nye regering. Jeg har læst en række artikler fra amerikanske højreorienterede lærde, som fremstil- ler det som en venstreorienteret magtovertagelse, et resultat at valgsvindel. Jeg kender ingen seriøse personer i Israel, som tror på dette nonsens.

1. Premierminister Bennett ligger til højre for Netanyahu.
   

2. Hvis der er en dyb tilstand, ville de være loyale imod Netanyahu, fordi han har ledet landet i 12 år.
   

3. Valget fandt sted den 23. marts d.å., og ingen har påstået, at der var nogen form for valgsvindel, indtil Yair Lapid og Naftali Bennett for to uger siden annoncerede, at de havde de fornødne stemmer til at kunne danne en regeringskoalition.

Disse mennesker bor ikke her, og de tager simpelthen Trumps skabelon og overfører den til Israel. De har fremstillet Naftali Bennett som en magthungrende manipula- tor. Ligesom enhver anden politiker, er jeg sikker på, at han har personlige ambitioner, men det israelske folk ser ham ikke på denne måde.

Jeg vil sige dette: Bennett gjorde noget i slutningen af sin tale, som jeg aldrig har hørt Benjamin Natanyahu gøre – han bad!

”før jeg accepterede dette ansvar, bad jeg til Gud, at Han vil give mig visdom og forståelse til at kunne lede Israel.”

”Himmelske Far, Israels klippe og forløser. Velsign Israel, den første blomstring af vores forløsning,bevar os i Din kærlighed, udbred Din freds beskyttelse. Send Dit lys og Din sandhed til lederne, ministrene og rådgiverne, og vær nådig med Dine gode råd. Styrk dem, ved hvis hænder du beskytter vores hellige land, giv dem forløsning og besmyk dem i sejr. Giv fred i landet, og giv indbyggerne evig lykke.”

”Med Guds hjælp vil det lykkes. Amen.”