.png){kind=small}
Det er næsten umuligt at nævne nazisternes ”endelige løsning” blandt jøder. Nazisterne formulerede ikke ideen om at dræbe alle jøder i 1930’enes propaganda. Blandt Hitlers lederkreds blev planen imidlertid formuleret i 1941.
Forskellen på Jihad-Hamas-Hizbollah-Isis er, at ideen om den totale tilintetgørelse af jøderne er nævnt i deres erklærede visioner fra deres grundlæggelse. Det er globalt i omfang og indeholder udradering af jøder, Israel, kristne og Amerika. På denne måde er de værre end nazisterne.
I denne artikel vil jeg anvende ordet ”løsning” i modsat betydning: hvordan det nazistiske problem blev udviklet og derefter overvundet. Det kan blive en model for, hvordan Hamas-nazismen i Gaza kan løses i dag. Dette er en forenklet oversigt, som kun berører få relevante og parallelle punkter.
(For at se videoundertekster på dit sprog skal du klikke på ikonet Indstillinger nederst til højre i videoen. Klik på Undertekster/CC, Automatisk oversættelse, og vælg dit sprog. Det kan være nødvendigt at klikke på "English (auto-generated)" for at vise Automatic Translation.)
En voldelig kærne: Hitlers gruppe begyndte med radikal ideologi, racestolthed, de-magogisk had til ikke-arier, dæmonisering af jøder, give jøderne skylden for Tysk-lands økonomiske og sociale problemer. Ideologien tiltrak folk til vold som en måde, hvorpå national stolthed efter Første Verdenskrig kunne genoprettes.
Gentaget propaganda: Mens de stadig blev anset som en gruppe, som i begyndelsen ikke blev taget alvorligt, indførte de strategien om at gentage løgne igen og igen, indtil de blev troværdige. Efter år med indoktrinering begyndte et større mindretal at støtte dem.
Valgt af regering: I 1932 havde nazisterne tilstrækkelig stemmer til et være det største parti, men uden at have flertal, efter rigsdagen var opløst. Dette gav dem adgang til alle bureaukratiske institutioner, banker, militæret og lovgivningen. (I 2007 tvangsevakuerede Israel alle de 8000 jøder, der boede i Gaza. Derefter og lige efter valgene i Gaza, myrdede Hamas PLO-lederne og fik dermed kontrollen over Gaza.
Erobring og folkemord: I 1939 påbegyndte nazisterne krige for at erobre Europa, slå jøder ihjel og undertrykke minoriteter. Dette er ligesom militante muslimer, som starter krige igen og igen mod Israel og Mellemøsten. Israel startede ikke den nuværende krig, ønskede den ikke, og var forbavsede over dens ondskabsfuldhed.
Forfejlet Pacificering: I nogle år forsøgte diplomater i Europa at overtale Hitler til at indgå våbenstilstand og deltage i fredsforhandlinger. Set i bakspejlet var det en absurd ulogisk strategi, eftersom nazisterne var morderske militante, siden de blev dannet. Denne illusion resulterede i mange flere døde i det lange løb. Beroligelse af radikale jihadister er ligeså absurd.
Retfærdig krig: Til sidst indså de allierede styrker, at de måtte kæmpe. Kampene var lange og blodige, men fuldstændigt nødvendige af moralske grunde. Da de allierede styrker sammen med USA havde truffet en klar beslutning, var sejren sikret. Der blev krævet betingelsesløs overgivelse.
Tyskland delt: Efter krigen blev Tyskland delt i to, og der etableredes multinational overvågning. Delingen varede i over 40 år indtil genforeningen i 1989. Deling og overvågning af Gaza er et muligt arrangement efter krigen.
Nazismen forbudt: Al forbindelse med nazismen blev gjort illegal. Også brug af symboler, udbredelse af tilsvarende ideologier og etablering af parallelorganisa-tioner. På samme måde må islamisk jihad i alle dens spredte afskygninger forbydes med klare håndhævelsesforanstaltninger.
Tyskland genopbygget: Efter nazismen var nedkæmpet, var landet befriet og kunne genopbygge dets økonomi og institutioner. Kilden til alle problemerne var ryddet af vejen. Når radikal jihad er ryddet af vejen, kan folket begynde at genopbygge deres økonomiske og sociale institutioner. Dette kunne også blive en ”befrielse” for palæ-stinenserne.
Moderne Velstand: I dag er Tyskland et af de rigeste lande i verden, de har funk-tionsdygtige demokratiske institutioner, og de er venner med Israel. Denne slags succes og fredelig sameksistens kunne ske, hvis Hamas-Isis-jihadisme overvindes.
Lad os bede for langsigtede løsninger på denne konflikt. Ultimativt vil den eneste løsning ske i det messianske fredsrige. Ved Yeshuas genkomst ved slutningen af Gog-Megog og Armageddonkrigene (Esajas 2, Ezekiel 38-48, Zakarias 14, Åbenba-ringsbogen 19-20).
Der er en fredstid og en krigstid (Prædikernes Bog 3). Det er en tid med krig nu. Fred kommer kun, når krigen føres mod ondskaben, og når ondskaben er besejret.
