Sammenstød af riger

Tikkun Global

Jerusalén, Israel

I fortællingerne i 2. Mosebog konfronterer Gud egypterne med dom. I overens- stemmelse med dette mønster vil Gud domme alle verdens nationer. Udfrielsen af israelitterne fra Egypten var et udslag af Guds pagt med Abraham.

”Israelitterne sukkede og klagede under arbejdet, og deres klageråb under arbejdet nåede op til Gud. Gud hørte deres jamren, og Gud huskede på Sin pagt med Abraham, Isak og Jakob.” (2. Mosebog 2:23-24).

Vanskelighederne i endetiderne vil også få alle mennesker til at råbe til Gud. I forbindelse med den store dom sendte Gud Sine repræsentanter: josef og Moses til Egypten; Jonas til Assyrien; Daniel til Babylon, Mordokaj og Ester til Persien og apostlen Paulus til det romerske imperium.

Budskabet om Guds rige konfronterer alle nationer i verden gennem historien. Det ultimative profetiske budskab er, at verdens riger skal transformeres til Guds og Messias’ rige (Åbenbaringsbogen 11:15).

2. Mosebog er også budskabet om befrielsen fra slaveri for ethvert folk til alle tider. Det er som om Gud sagde: ”Nu skal I se, hvordan jeg er. Jeg vil omstyrte det onde imperium og befri de undertrykte mennesker.” Det er den YeHoVaH, den Gud, vi tjener.

Egypten regerede verden i århundreder. I tidernes fylde kom Gud for at konfron-tere, befri og dømme. Hvis vi antager, at de 10 plager skete med en uges mel- lemrum indenfor få måneder, blev dette kæmpe imperium bragt i knæ.

”Samme nat vil jeg gå igennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder” (2. Mosebog 12:12)

Der var to niveauer af dom – på Egyptens folk på grund af deres synd og på de dæmoniske ledere, som havde magten over dem. Disse ”guder” i Egypten var onde og syndige engle. Gud ødelagde den dæmoniske religion trin for trin og op-lærte både egypterne og israelitterne.

Den samme proces med dom og befrielse bliver gentaget i disse endetider i forskellige områder og kulturer af hvilke én af dem er islam. Vi elsker arabere, men hader jihad. Vi ønsker at se vores arabiske fætre og kusiner blive sat frie fra disse onde ånder. Jihad dræber mange flere arabere end jøder. Vores kærlighed til arabere betyder, at vi ønsker at se dem befriet for islamisk ekstremismes undertrykkelse.

Sidste forløsning ligesom den første

Der er et udtryk i den traditionelle judaisme, at den sidste forløsning vil blive ligesom den første. Det betyder, at begivenhederne i endetiderne vil blive ligesom udfrielsen i påsken. Åbenbaringsbogen beskriver plager, profetier og dom i samme termer som 2. Mosebog. I Dan Justers bog, The Passover key, analyserer han denne sammenligning dybere. Gud vil straffe genstridige syndere og bringe dom over mørkets fyrster. Mange mennesker sættes fri. Yeshua er Påskelammet, som gav sit blod for at forløse os. Gennem Yeshuas blod og opof- rende kærlighed kan vi besejre de onde kræfter (Åbenbaringsbogen 12:11).

For mange år siden besluttede jeg at følge Yeshua. Jeg ønskede at elske Gud og mine medmennesker. Jeg planlagde ikke at kæmpe, men der er en stor kamp mellem det gode og det onde. Mennesker, der er undertrykt af mørkets kræfter, skal befries.

Guds kærlighed kan bringe os ud af mørket og ind i lyset. De, som befries bliver ”Israelitter” – en gruppe mennesker, som er befriet fra verdens onde klør. Disse befriede tjener for at etablere et nyt rige med kærlighed og sandhed.

Der er sammenstød af lande, en åndelig krig mellem det gode og det onde. Yeshua vender tilbage i spidsen for englenes hær. Krigen udkæmpes først i himlene mod de sataniske engle, og derefter på jorden mod hære af mennesker, der er imod Ham.

Ligesom Moses kom for at befri folket i 2. Mosebog, er Yeshua sendt fra Gud for at bringe ydre forløsning. Han kom som et lam; Han kommer tilbage som en løve. Han vil erobre jorden, ligesom Josva erobrede Kanaan. Han vil regere verden fra Jerusalem ligesom kong Salomon.

Påskecederen slutter med en fin lille børnesang ”Én ged”, som i virkeligheden handler om imperier og riger. Den lyder således: ”Min far købte et gedekid med to mønter; så kom en kat og åd gedekiddet; så kom der en hund og åd katten; så kom der en stok som slog hunden; så kom der ild som brændte stokken; så kom der vand og slukkede ilden; så kom en okse, som drak vandet; så kom slagteren og dræbte oksen; derefter kom dødsenglen og dræbte slagteren. Så kom den hellige og dræbte dødsenglen.

Sangen lyder morsom, og skal gentages hurtigt. Sangen har imidlertid en symbolsk mening: Faderen, som købte geden, er Gud. Gedekiddet er Israel. De to mønter repræsenterer lovens to tavler. De øvrige symboler er rækken af verdens imperier, som forsøgte at dræbe det jødiske folk: Assyrien, Babylon, Persien, Grækenland, Rom, inkvisitionen, islam osv.

Det jødiske folk har en tendens til at se historien som en række forfølgelser, hvor alle forsøger at tilintetgøre dem som det udvalgte folk. Rigerne i denne verden prøver alle at ødelægge Guds rige med klimaks ved Yeshuas genkomst.

Menneskets historie er på vej mod sammenstød af riger. Som nævnt beskriver Å-benbaringsbogen er række plager ligesom i Egypten. Antikrist vil blive som en ond farao, som hersker over et verdensomspændende imperium af ondskab. Som Guds folk skal vi være i troen. Vi vil leve åndelig i ”landet Goshen” under Guds beskyttelse. Vi kan bede ligesom Moses og Aron om at bringe retfærdig dom og befri de lidende ”israelitter” i alle nationer. Guds folk vil blive åbenbaret i en speciel nåde og herlighed.

Denne episke historie begynder med Abraham. Den fortsætter gennem Moses, David, Yeshua, apostlene og udbredelsen af de gode nyheder om Guds rige. I vores generation er vi vidner til Israels genrejsning, fornyelse af den messianske rest og sammensmeltningen af Israel og Kirken til ”ét oliventræ”.

Himmelske Fader, vi takker dig for den vidunderlige plan. Og vi takker dig for din nåde ved at give os en rolle at spille!