top of page

Stadier i Stefanus’ liv

Writer's picture: Asher IntraterAsher Intrater

Stefanus var en sand troens helt og det første registrerede menneske, som fysisk gav sit liv for Evangeliet. Hans liv kan opfattes som et levende offer, som kulminerer i et totalt offer til Herren. Der var adskillige stadier i dette levende offer.


Karakter af Yeshua


Jeg ser det første stadium i hans liv, hvor han udvikler Yeshuas karakter. Han beskri-ves som en mand med stor visdom (Ap. Gerninger 6:3 og 10), og som er fyldt af Helligånden (vers 3, 5 og 10), som er en velanskrevet mand (vers 3) og som er fyldt af tro (vers 5 og 8). Tilmed udpegede apostlene ham som den, der skulle være leder af uddeling af finanser og mad i de tidlige menigheder. Dette viser en tjeners hjerte, administrative evner og en følelse af ansvar.


Det er klart ud fra konteksten i kapitel seks, at han var en omhyggelig og hårdt arbej-dende person.


Kraftfuld tjeneste


Mens han gjorde tjeneste med sit ”diakonistiske” ansvar, begyndte han også at prædike Evangeliet med tegn og undere. Hans tro på mirakler beskrives som ”Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket (Ap. Gerninger 6:8).” Det første stadium minder mig om selve Yeshuas udvikling som barn, hvor han voksede i nåde, visdom og velvilje blandt mennesker (Lukas 2:40 og 52), Det andet stadium minder mig om Yeshuas start på prædikener og mirakler i 30 års alde-ren.


Moralsk konfrontation


Stefanus’ lære var ikke blot vis og opbyggelig, den indeholdt også en stærk, ligefrem voldsom, moralsk udfordring. Med denne moralske konfrontation vandt han folkets hengivenhed og viste tilstedeværelse af frygt for Gud, hvilket lod tegn og undere ske (Ap. Gerninger 5:11-12). Det gjorde imidlertid de religiøse ledere jaloux, vrede og fornærmede. Denne religiøse krænkelse startede en vis forfølgelse af Stefanus. Det begyndte som en verbal ”disput” (Ap. Gerninger 6:9) og kulminerede med en total konfrontation med præster og professorer. Hans modige konfrontation: ”I stivnak-kede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op mod Helligånden…De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet Hans forrædere og mordere.” (Ap. Gerninger 7:51-52 – det er interessant at kalde de øversterabbier ”uomskårne?!) Det var essentielt i forhold til kraftfuld prædiken af Evangeliet, men dette gjorde de religiøse ledere så rasende, at de var klar til at dræbe ham. Han prøvede at omskære deres hjerter. De blev ”ramt i deres hjerter” (vers 54), men kun i vrede.


Det totale offer


Da de kaste sten på ham for at dræbe ham, kæmpede han ikke imod. Han gav sit liv som et levende offer. Han så op til Himlen og så Guds herlighed. Han optrådte for èn. De så på ham, men han så på Gud. Han var mere interesseret i at lovprise Gud, end han var i at bevare sit liv i denne verden. Hans totale offer kulminerede med ordene: ”Herre Jesus, tag imod min ånd.” (Ap. Gerninger 7:59). Det er den ultimative indvielse – overgivelse af ånden til Gud. Her sagde han nogle ord, som var ligesom Yeshuas’ på korset. Yeshuas citerede Samle 31, ligeledes ved at overgive Sin Ånd til Gud. Stefanus nåede det ultimative niveau for at rette sig efter personen Yeshua og Hans død.


Tilgivelse og frelse


Stefanus overgav ikke blot sin ånd til Gud - han havde også det ærbødige privilegium at gentage Yeshuas ord fra korset. Han udtalte tilgivelse baseret på Yehuas offer, men også hans eget liv. ”Herre, tilregn dem ikke denne synd!” (Ap. Gerninger 7:60). Mens folk var i gang med at synde imod ham og myrde ham, bad ham om tilgivelse for dem og dermed åbne døren og modtage frelsen i Yeshua. Måske modtog de fleste af dem ikke frelsen, men nogle gjorde i det mindste; f.eks. blev Saul til apost- len Paulus. Der er ingen tvivl om, at Stefanus spillede en vigtig rolle ikke blot i Sauls frel- se, men også i hans utrættelige motivation til at prædike Evangeliet over hele den kendte verden.


I overensstemmelse med Yeshua


Disse stadier i Stefanus’ liv minder mig om de fire stadier, der er omtalt i Filipper-brevet 3:10: ”…for at jeg kan kende Ham og Hans opstandelses kraft og lidelses-fællesskab med Ham, så jeg får skikkelse af Hans død.” Stefanus kendte Ham i Hans gudelige karakter. Han kendte kraften i Hans opstandelse, da Han gjorde tegn og undere blandt folk. Han delte lidelsernes fællesskab i forfølgelsen fra hans moralske konfrontation af synd. Endelig var han i overensstemmelse med Yeshuas død på kor-set, da hans gav sit liv som offer, give ære til the Den Øverste og med tilgivelsen at dem, som syndede imod ham. Måtte Gud give os nåde til at gøre det samme.

bottom of page