top of page
Screenshot 2025-02-03 at 12.19.58 PM copy.jpg

Opdatering af IHOPKC undersøgelsen

Resultater af undersøgelsen, der skal forelægge feb. 3, 2025

feb. 3, 2025

gray.png

Kære venner,


Atter vil vi ydmyge os for jer og anerkende den smerte, som vi har forvoldt mange i vores e-mail for adskillige uger siden. Vi ønsker virkeligt at gøre det rigtige for ofrene for overgreb og for alle involverede. Men hvis vi skal være ærlige, har det været et år med megen læring, og vi er ikke færdige.


For få dage siden mødtes vi med Rachael Denhollander og adskillige andre fra interesseorganisationen. Vores to-timers møde var yderst frugtbart, og Rachael kunne hjælpe os til bedre at forstå, hvor vi havde fejlet i noget af vores kommuni-kation.


Opdatering af undersøgelsen


Til trods for vores fejltrin er vi glade for at kunne dele, at Firefly har lovet af sende den endelige rapport, mandag den 3. februar. Vi vil sende den hele, uredigerede rapport på vores webside, så snart vi modtager den


Vi ønsker at gentage, at vi i Tikkun havde stået for ansættelsen af undersøgeren, men, at vi absolut ingen indflydelse har haft på eller adgang til, hvordan undersøgelsen ville blive. Hver uge rapporterede Firefly antallet af folk, som havde henvendt sig og antallet af interviews, der blev afholdt. Udover dette ved vi intet. Firefly har udført undersøgelsen alene ud fra interviews. De, som forlangte fortrolighed, har fået det. Ingen i Tikkun kender deres identitet – kun undersøgelsesteamet står inde for deres pålidelighed.


Det pastorale ”anbefalingsmæssige” teams rolle og sammensætning (PAT)


Når undersøgernes resultater offentliggøres, vil PAT begynde sit arbejde. Teamet er sammensat af tre psykologer, som er specialister omkring seksuelle traumer og fire præster, som har erfaring i at dømme syndige situationer blandt kirkele-dere.


Mens Tikkun hjalp med at samle medlemmerne af PAT, har ingen af os en stemme i anbefalingerne. Ingen af PAT-medlemmerne har på noget tidspunkt været involveret i IHOPKC. De ottte medlemmer af dette team er Jerry Dirman, Mark og Nicky Pfeifer, Steve Prokopchak, Rich Nichol, Monica Maouer, Kim Vastine og Wanda Morgan. Vi er disse mænd og kvinder taknemmelige, som har givet os deres fritid, energi, erfaring og dømmekraft.


Hvert medlem vil give deres anbefalinger på grundlag af undersøgelsesrapporten alene. Derefter vil de læse anbefalingerne fra de andre medlemmer. Afslutnings-vis bliver anbefalingerne sorteret og harmoniseret til en endelig rapport. Dr. Wanda Morgan har påtaget sig arbejdet med at organisere og sortere materialet. Vores team skal blot sikre, at alle arbejder efter planen.


Anbefalingerne fra PAT vil præcist være dette – anbefalinger. Hverken vi i Tikkun eller PAT har nogen organisatorisk autoritet over IHOPKC. Anbefalingerne vil blive offentliggjort. Derfra kan ledelsen i IHOPKC eller for den sags skyld enhver anden gruppe bruge anbefalingerne, som de ønsker, eller udsende deres egne kommentarer, aftaler afvigende meninger. Vi ser PAT som et potentiel signifikant bidrag til en dialog, som kan fremme en grad af helbredelse til alle, der er berørt af situationen.


Tikkun Global og dr. Michael Brown


Vi er yderst bekymrede over alle beskyldningerne om syndig adfærd fra Dr. Browns side. Han har indrømmet, at han var skyldig i to upassende relationer med kvinder. Vi kan mærke smerten hos dem, som har stået frem med deres be-skyldninger. Vi tager dem seriøst.


Dr. Brown talte i IHOPKC den 5. november 2023, efter det var annonceret, at en uafhængig undersøgelse skulle påbegyndes. Han bad inderligt og med beklagelse samfundet om ikke at ”sladre” på de sociale medier, men at forelægge dem for undersøgerne. Desværre er der for mange ofre for seksuelle overgreb tale om den eneste måde, de kan opnå retfærdighed. Mange følte, at Dr. Brown kvalte dette.


Som resultat – især siden beskyldningerne mod Dr. Brown og hans tilståelse kom frem sympatiserer vi med de i Messias’ Legeme som blev bedrøvede over Mike Browns budskab i IHOPKC og forsøget på intervention.


Vi håber, at Fireflys undersøgelser vil bringe større klarhed og retfærdighed til alle involverede.

Vi gentager, at ofre for seksuel overgreb sjældent har en vej til effektiv appel udover offentliggørelse af deres sag, i hvilket forum det nu måtte være muligt, bl.a. de sociale medier. Kun når de føler sig sikre, kan deres sag behandles på anden måde.


Vores håb er, at denne pinefulde sag med tiden vil skabe en retfærdig proces, hvor ofre trygt kan rapportere overgreb, og at nytestamentligt lederskab vil sikre, at alle beskyldninger bliver taget alvorligt og bliver undersøgt. De dage, hvor magtfulde ledere bliver beskyttet imod at stå til regnskab for beskyldningerne, skal slutte. Den nytestamentlige menighed bør være det sikreste sted i samfundet – ikke et sted, hvor Guds børn løber nogen risici.


Tikkun koordinerende team for IHOPKC undersøgelsen.


Tikkun Global er en bredt funderet forsamling med forskellige synspunkter omkring mange emner. Vi er ofte uenige, undertiden stærkt uenige. Tikkuns IHOPKC undersøgelsens koordinerende team er en et ad-hoc team, som blev sammensat for at facilitere kun denne proces.


Vores team er kommet ind i denne komplekse situation med et ønske om at tjene. Vi er ikke undersøgelses- eller anbefalings-teamet, vi er ikke bestyrelsen. Vi er bevidste om af krisen, der ligger foran os. Mange er blevet såret.


Vores plan har fra begyndelsen været at række ud til alle sider. Første stadium var at sikre, at alle involverede, ikke mindst ofrene blev hørt og taget hånd om. Andet stadium var at ansætte uafhængige og professionelle undersøgere til at fastslå facts, hverken overdrevet eller underdrevet. Det tredje stadium er at have et team bestående af psykologer og pastorer til at gennemgå undersøgelsen og fremsætte anbefalinger.


Vi takker Gud, at undersøgernes rapport er ved at udkomme. Måtte større hel-bredelse og liv for alle Guds folk blive udmøntet, mens vi vandrer gennem denne vanskelige tid sammen.


I Yeshuas kærlighed,


Tikkun IHOPKC undersøgelsens koordinations team

Asher Intrater

Dan Juster

Ron Cantor

Melva Phelps

Richard Cleary


Tikkun Senior rådgivnings team

Asher Intrater

Dan Juster

Ron Cantor

Eitan Shishkoff

Paul Wilbur

Ariel Blumenthal

bottom of page